Følg dagens elpriser time for time

Hvad koster 1 kWh lige nu? Det kan du nemt og hurtigt aflæse i liveoversigten her på siden. Grafen, som du ser herunder, fortæller dig nemlig, hvad strømmen koster netop nu, i går og for det kommende døgn. Det kommende døgns elpriser er tilgængelig fra kl. 13.00 hver dag.

Planlæg dig nemt til en billigere elregning📱

Følg den aktuelle elpris, så du kan gøre en aktiv indsats for billigere elregning ved at planlægge dit strømforbrug, så du bruger de mest nødvendige og strømslugende maskiner i din husholdning, når elprisen er lavest.

Kombinerer du at planlægge dit elforbrug på de billigste timer med at bruge dine maskiner så lidt som muligt, så kan du med garanti spare penge på din næste elregning. Få sparetips direkte på mail.

Vil du have mulighed for at tjekke elprisen lige nu direkte på din smartphone? Så download vores elprisapp lige her.

Oversigt over udviklingen i dagens elpris

Tjek dagens strømpris time for time. Der kan være forskel på elprisen, alt efter om du befinder dig øst (de græsgrønne søjler) eller vest (de støvgrønne søjler) for Storebælt. Sørg for at aflæse den rette grønne farve. I vores liveoversigt over elprisen i dag kan du blandt andet se, hvad elprisen for 1 kWh er time for time. Du får også at vide, hvornår i indeværende døgn du får den billigste elpris. Se elpriser herunder.

Sådan skal du forstå viste priser
Priserne i ovenstående elpris graf leveres af ’EnergiDataService.dk’. Velkommen A/S indestår ikke for nøjagtigheden af de oplyste priser, som kan variere fra priser der fremgår af andre kilder.

EnergiDataService.dk oplyser at prisen pr. kWh er for den rå strøm og uden eventuelle tillæg, abonnementer, skatter og afgifter.

Priserne illustrerer derfor den estimerede pris for indkøb af rå el i kroner pr. kW time eksklusiv moms. I prisen skal derudover tillægges betaling for brug af elnet til levering af energi og bestemte nettariffer samt abonnement til dit lokale netselskab og Energinet. Ligeledes skal tillægges Statens elafgifter, samt et eventuelt abonnement og kWh-tillæg fra dit elselskab. Læs mere om nævnte delkomponenter her.

Graf og app kan med stor fordel benyttes til at spare penge, hvis du har et variabelt elprodukt. Gå efter at placere størstedelen af dit elforbrug i døgnets billigste timer.

Hent vores elprisapp, og hav altid elprisen lige ved hånden

Hvor kommer elpriserne fra?

Strømpriserne i oversigten herover leveres af EnergiDataService.dk. Velkommen kan ikke stå inde for og tage ansvar for nøjagtigheden af de oplyste elpriser. De kan variere fra elpriser, som fremgår af andre kilder.

Strømpriserne fra EnergiDataService oplyses i prisen for 1 kWh i ren, rå strømpris, såkaldt elspotpris. Det betyder, at afgifter, moms evt. tillæg, skatter og abonnement ikke er taget med. Du kan læse mere om de forskellige delkomponenter i elprisen her.

Markedsprisen for el, som du ser i vores liveoversigt, er derfor estimerede priser for indkøb af el i kroner pr. kWh eksklusiv moms. Hvis du vil kende den nøjagtige pris, som du betaler, skal der derudover tillægges betaling for eltransport, nettariffer, eventuelt abonnement og statens elafgifter.

Husk, at det er en forudsætning, at du har en elaftale med variabel elpris for, at du kan få noget ud af, at din elpris varierer time for time. Med en fast pris på din elaftale giver du altid den samme fastlagte pris. Hos Velkommen får du naturligvis altid variabel elpris.

variabel-elpris

Hvornår er strømmen billigst?

Elprisen er altid højest, når der er størst efterspørgsel. Specielt hvis der samme tid ikke er megen blæst og gang i vandkraftværkerne til at producere den efterspurgte strøm. Derfor varierer elprisen time for time – og elprisen lige nu er et udtryk for forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Omvendt er elprisen også billigst, når danskerne bruger mindst strøm – og særligt hvis der er masser af produceret strøm at give af.

Det hænder nu og da om natten, hvor vedvarende energikilder producerer meget strøm fx pga. kraftig blæst og store mængder regn, at elspotprisen rammer 0 kroner. Du skal dog stadig betale for transport, evt. abonnement samt skatter og afgifter til Staten. 

Du finder dermed ofte de laveste elpriser:
– på hverdage fra 11-14 (altså om formiddagen)
– På hverdagsnætter fra 01-04

El er dyrest i morgentimerne, hvor folk har gang i lys, ser morgenfjernsyn, vasker tøj og bruger diverse køkken apparater samt om aftenen mellem 17-21, når alle kommer hjem fra arbejde og tænder for TV’et igen, starter opvasker, sætter stegen i ovnen og tænder lyset.

Alle de nævnte aktiviteter er store strømforbrugere og dermed også dem, som du med fordel kan planlægge til de timer, hvor elprisen er billigst.

Bliv kunde hos Velkommen, og få attraktive rabataftaler

Hos Velkommen synes vi, det er mest fair for alle, at det er nemt at være elkunde. Det betyder, at vi giver de billigste elpriser, har de simpleste elregninger, som er til at forstå, og at vi har den allerflinkeste kundeservice.

Derudover har vi skabt KlubVelkommen, som du kan blive medlem af, når du har mindst ét produkt hos Velkommen. KlubVelkommen er vores fordelsklub, hvor du får adgang til nogle af landets mest attraktive rabataftaler, gode tilbud og et væld af spændende, relevante konkurrencer med fede præmier til dig. Og så koster det dig ikke en øre at være medlem.