Læsetid: 12 min.

Hvad koster en kWh?

Hvad koster en kWh? Gid at svaret var enkelt, men prisen for 1 kWh kan variere. For eksempel kan du og din nabo have en forskellig kWh pris. Grunden er, at der er flere faktorer som spiller ind på prisen. Men fortvivl ikke! Hvilke faktorer der er tale om, og hvordan du lettest får overblikket over elprisen pr. kWh. gennemgår vi i denne artikel.

Hvad betyder kWh?

Lad os som start klargøre, hvad kWh egentlig står for. Forkortelsen kWh står for: kilo-watt-hour

k: Dette står for kilo (i denne sammenhæng 1.000).
W: er en betegnelse for watt, som måler effekten af det, dit apparat yder.
h: er en forkortelse for det engelske ord hour, som betyder time.

Nå man snakker om kWh, så drejer det sig om en defineret mængde energi, som et elektrisk apparat forbruger over en time fx dit tv, din vaskemaskine eller din ovn. Men hvad koster det så?

Hvad koster en kWh, og hvordan fastsættes prisen?

Som nævnt afhænger prisen for en kWh af flere faktorer. Her kan nævnes:

  1. Dagsprisen for rå strøm i form af indkøbsprisen fastsat ved den nordiske elbørs. (Kan ikke påvirkes)
  2. Hvilken elaftale du har valgt, og hvad denne indbefatter. (Kan påvirkes)
  3. Prisen for transport af strøm. (Kan delvis påvirkes)
  4. Skatter og afgifter hertil moms. (Kan ikke påvirkes)

Betaling til alle disse aktører samles ét og samme sted; nemlig din elregning. Din elregning består altså af flere poster og betalinger, hvilke dit elselskab viderefakturerer til fx dit lokale netselskab og staten. Alle disse forskellige aktører er med til, at sikre strøm i dine stikkontakter. Grunden til at betalingen for dit forbrug af strøm er samlet i én og samme regning (din elregning), er for at gøre det nemmere for dig som forbruger, så du ikke skal afregne enkeltvist til hver af disse aktører.

Nedenfor giver vi dig et overblik over, hvor meget elregningens forskellige poster udgør. Hvis du gerne vil have et større indblik i, hvad ovenstående poster går ud på, kan du klikke her.

Chart by Visualizer

Dagsprisen for rå strøm i form af indkøbsprisen fastsat ved den nordiske elbørs (Kan ikke påvirkes)

Første del som er med til at bestemme prisen for 1 kWh, er dagsprisen for rå strøm i form af indkøbsprisen. Denne fastlægges og tager udgangspunkt i prisen for en kWh rå strøm på den børs, hvor din strøm bliver forhandlet og indkøbt af din valgte eludbyder. Her i norden fastsættes og forhandles indkøbsprisen af strøm af den Nordiske Elbørs NordPool Group. Når man siger ‘prisen for rå strøm’, så betyder det, at prisen er eksklusiv alt andet såsom prisen for transport af strømmen, afgifter, skatter, moms osv.

Udbud og efterspørgsel, vejrforhold og priser på brændstof er bare nogle de faktorer, der spiller en væsentlig rolle for prissætningen af rå strøm, hvilket også gør, at prisen kan varierer – meget endda. Du kan ikke påvirke indkøbsprisen af strøm.  Du kan dog indirekte være med til at bestemme denne i form af hvilken type af elprodukt du vælger hos din eludbyder (fast eller variabel elpris). Mere om dette under punktet; Hvilken elaftale du har valgt, og hvad denne indbefatter.

Elmarkedet et af de mest foranderlige og dynamiske markeder i verden. Du kan selv følge med i kilowatt-timeprisen på NordPool Spot ved at klikke her. På siden ser du, at priserne er lavest på de tidspunkter, hvor strømmen er mindst efterspurgt, hvilket ofte er om natten og midt på dagen. Omvendt er indkøbsprisen ofte højest i morgen og aften timerne, hvor efterspørgslen er størst.

 

Hvilken elaftale du har valgt, og hvad denne indbefatter (Kan påvirkes)

Anden del som er med til at bestemme prisen for 1 kWh, er hvilken elaftale du har valgt, og hvordan denne er skruet sammen.

Du skal have øje for hvordan din elaftale er skruet sammen
Det er især 3 faktorer, som du skal holde øje med, og som påvirker hvad du skal betale for hver brugt kWh;

Er elaftalen med variabel eller fast elpris?
Som navnene fortæller, så gælder der for en elaftale med variabel elpris, at din pris for den strøm du bruger varierer. Det sker typisk hver time. Prisen for hvad det skal koste i de pågældende timer fastsættes som nævnt i afsnittet ovenfor på Den Nordiske Elbørs. Denne pris for rå strøm fastsættes dagen før; typisk kl. 13. Det vil sige, at du i dag kl. 13 kan se, hvad strømmen vil koste i morgen frem til midnat. Ved at vælge en elaftale med variabel elpris, kan du aktivt udnytte elprisen, når den er fastsat billigst, og placere størstedelen af dit elforbrug i de billigste timer. Det vil ofte være her, at du kan hente de største besparelser på din elregning, da elprisen kan svinge meget – og nogle gange endda gå i negativ, så du rent faktisk tjener penge på at bruge strøm.
Ved at vælge en elaftale med fast elpris varierer din pris ikke! Typisk låser du dig fast på en x pris pr. brugt kWh i x antal måneder. Du ved altså altid, hvad du skal betale for hver brugt kWh. Til gengæld kan du ikke aktivt selv udnytte og få noget ud af den variable elpris, hvis den i perioder er billigere end hvad din aftalte elpris er fastsat til.

Velkommen har kun variabel elpris, da vi mener, at dette er det bedste og billigste valg til dig som forbruger.

Har elaftalen et abonnement til elleverandøren?
Mange elselskaber opkræver ligeledes et lille abonnement hver måned, når du vælge en elaftale hos dem. Det påvirker ikke direkte hvad en kWh koster, men et månedligt abonnement til din elleverandør kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse, og du bør derfor være opmærksom på dette – også selv om det måske kan virke som et lille beløb. Den bedste måde at illustrere dette på, er ved at sammenligne, hvad du ellers ville kunne have fået ud af pengene.

Med et abonnement på 19 kr./mdr. går du fx glip af 14 gratis tøjvaske*, som pengene ellers kunne have gået til.

*Beregningen bygger på en vaskemaskine 9 kg på 0-5 år med forbrug 0,59 kWh./gang og en elpris på 2,2 kr./kWh inkl. transport og afgifter. Data er Sparenergi.dk – Energistyrelsen.

Har elaftalen et kWh-tillæg, og hvor stort er det?
Hos mange elselskaber skal du i aftalen ofte betale et kWh-tillæg oveni din pris pr. brugt kWh strøm. Dette er helt normalt. Du skal dog være opmærksom på, hvor stort dette kWh-tillæg er, da disse kan variere meget fra elselskab til elselskab, ja selv fra aftale til aftale. Vær derfor opmærksom på dette, og sammenlign ligeledes med, hvad du skal give i eventuelt abonnement.

Prisen for transport af strøm(Kan delvis påvirkes)

Tredje del som er med til at bestemme prisen for 1 kWh, er prisen for transport af strøm. Når man taler om transport af strøm, så taler man om de aktører (dit lokale netselskab og Energinet), som passer og vedligeholder det kæmpe net af kabler, elmaster o.lign., som transpoterer strømmen helt frem til din bopæl. Nettariffer og netbetaling fastsættes af dit lokale netselskab og Energinet. Du kan kun delvis påvirke betaling for nettariffer ved at bruge strømmen i de tidsrum, hvor transporten af den er billigst.

Prisen for transport af strøm i elnettet svinger efter faste tidspunkter;

Lavlast (Billigst: kl. 24-06)
Højlast (Mellem: Kl. 06-17 og 21-24)
Spidslast (Dyrest: kl. 17-21).

Prisen skifter også mellem sommer og vinter, hvor vinterhalvåret er det dyreste.

Skatter og afgifter hertil moms (Kan ikke påvirkes)

Fjerde del som er med til at bestemme prisen for 1 kWh, er de lovpligtige skatter, afgifter og moms. Elafgift, skatter og moms er fastsat af staten. Der betales moms af alle udgifter. De statslige afgifter justeres hvert år. Du kan ikke påvirke denne.
Som eksempel har elafgiften været midlertidig lempet til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre pr. kWh i 1. halvår af 2023, men fra d. 1, juli 2023 steg den igen til planlagte 69,7 øre pr. kWh.

Opsummering

Som forbruger skal du altså, for at finde ud af hvad en kWh koster, forholde dig til;

  1. Dagsprisen for rå strøm i form af indkøbsprisen fastsat ved den nordiske elbørs.
  2. Hvilken elaftale du har valgt, og hvad denne indbefatter.
  3. Prisen for transport af strøm. 
  4. Skatter og afgifter hertil moms.

Men bare rolig! Vi har gjort det let for dig, da du helt frit kan downloade vores elpris app, hvor du kan følge elpriserne time for time, og se hvad en kWh vil koste for dig inkl. nettariffer, afgifter, skatter og moms (et eventuelt abonnement til dit lokale netselskab og elselskab, samt kWh-tillæg vises ikke i prisen).

Vi gør det nemt for dig at planlægge dig til en lavere elregning. Download vores elpris-app, så får du et overskueligt overblik over, hvornår du bør placere størstedelen af dit strømforbrug:

Find direkte link til at downloade app’en nedenfor:
Google Play / Android
App Store /iOS

Få en grøn elaftale med variabel elpris

Med en grøn variabel elaftale kan du udnytte strømmen, når den er billigst, og hermed spare penge på elregningen.

✔️ Du får variabel elpris – så du kan udnytte strømmen, når den er billigst.
✔️ Du får grøn strøm – for miljøet og fremtidens skyld.
✔️ Du får nærværende og personlig kundeservice – vi er med dig hele vejen og du kan få fat i os både på live chat, mail og telefon.
✔️ Som Velkommen-kunde er du bl.a. med til at give god energi videre og støtte Danske Hospitalsklovne med 5.000 kr. hver måned.

Vil du vide mere? – så læs videre her:

Hvor kan jeg se mit forbrug af kWh?
Hvor mange kWh svarer…
Den historiske prisudvikling for en kWh.
KWh-prisen havde markante svingninger i 2022.
Hvor meget CO2 udleder en kWh?
Hvor meget strøm kan jeg forbruge for en kWh?
Hvordan bruger jeg færre kWh?

Hvor kan jeg se mit forbrug af kWh?

Dit forbrug af kWh fremgår af din elregning. Hver regningsperiode får du en opgørelse over, hvor mange kWh din eludbyder forventer, at du vil bruge, holdt op imod, hvor meget du rent faktisk har brugt.

Da du betaler aconto for strøm, bliver du opkrævet for det forventede forbrug. Dit forventede forbrug er baseret på oplysninger fra dit lokale netselskab (dem som har kablerne, der transporterer strømmen til dit hjem), som igen baserer sig på din husstands størrelse samt det tidligere forbrug på adressen i samme periode. Sommetider vil det estimerede forbrug for perioden ikke stemme overens med det faktiske forbrug. Hvis du har brugt mere strøm end forventet, vil du blive opkrævet dette på din næste elregning. Hvis du derimod har brugt mindre strøm end det estimerede, vil dette beløb overgå til næste periode, hvorfor du vil blive opkrævet mindre på din næste regning.

Din eludbyder regulerer helt automatisk dette, så du behøver ikke at foretage dig yderligere, hvis du har brugt flere eller færre kWh end forventet.

Er du Velkommen-kunde kan du løbende følge dit forbrug i Selvbetjeningen MitVelkommen. Du kan logge ind via website eller direkte i Velkommen-appen.

Hvor mange kWh svarer:

… en husstands årlige forbrug til?
Det er selvfølgelig forskelligt, hvor mange kWh en husstand bruger om året. Det afhænger både af husstandens størrelse, antallet af energikrævende apparater, størrelsen på huset/lejligheden og meget mere.
En tommelfingerregel siger dog, at en husstand bestående af to voksne med to børn har et typisk elforbrug svarende til 4.000 kWh om året. Med en gennemsnitspris pr. kWh på 2,20 kr. svarer det til 8.800 kr. årligt.

… en elbil til?
En elbil bruger cirka 17,71 kWh pr. 100 km. Det svarer til 5,65 km pr. kWh.
Det er naturligvis individuelt, hvor mange kilometer den enkelte kører om året. Dog estimeres det gennemsnitlige årlige antal kilometer til at være 17.000 km. Elbiler bruger derfor i gennemsnit 3.008,85 kWh om året. Med en gennemsnitlig kWh pris på 2,20 kr. vil den gennemsnitlige pris for opladning af elbilen derfor være 6.619,47 kr. om året, svarende til 551,62 kr. om måneden.

Prisen er dog blot et estimat og kan være billigere på baggrund af teknologiske ladeløsninger, der kun oplader bilen når elprisen er billigst. Læs mere om hvad det koster at lade en elbil op her.

… Roskilde Festival til?
Et af årets største begivenheder er Roskilde Festival. De mange scener, madlavning samt nedkølingen af diverse mad- og drikkevarer udgør et stort forbrug af strøm. Roskilde Festival forventer i 2023 at bruge 1.400.000 kWh på otte dages festival og i hele Roskilde Festival-gruppen, som også dækker dækker over alle depoter og kontorer året rundt. Med en gennemsnitspris på 2,20 kr. pr. kWh svarer det til 3.080.000 kr.

Den historiske prisudvikling for en kWh

Liberaliseringen af elmarkedet i 2003 betød, at privatforbrugere fik frit valg til at vælge deres foretrukne elleverandør. Liberaliseringen skaber konkurrence mellem diverse elselskaber på markedet, som danner grundlag for fair priser på el til de danske forbrugere. Dog er kWh-prisen steget, siden elmarkedet blev frit i 2003. Det skyldes dog hverken grådige virksomheder eller en stigning på den rene el. Den stigende kilowatt-pris skyldes bl.a. den grønne omstilling, øget efterspørgsel, investeringer i grøn energi samt udgifter til energisparerådgivning.

kWh-prisen havde markante svingninger i 2022

Det er enormt svært at anslå en helt præcis pris pr. kWh, da der er mange forskellige faktorer, som spiller ind herpå. I hele år 2022 så vi for eksempel markante svingninger i kWh-prisen på grund af flere eksterne faktorer, herunder krigen i Ukraine og en europæisk sommer med ekstrem varme og tørke. Da en stor del af strømmen produceres via vindmøller (især i Danmark), vil tørke og vindstille vejr medføre underkapacitet i elnettet. Efterspørgslen overstiger i sådanne tilfælde udbuddet – og det var netop en af  grundende til, at kWh-prisen skød i vejret i 2022.

Chart by Visualizer

OBS. prisen er en gennemsnitspris for DK1 og DK2. Alle tal er hentet på Nord Pool Spot.

Hvor meget CO2 udleder en kWh? 

Danmark har en målsætning om et 100 % grønt energiforbrug i 2050. På få år har Danmark allerede sænket CO2-udledningen markant, og med det store politiske fokus på området og den enorme investering i grøn forskning, teknologi og innovation er Danmark godt på vej mod sigtepunktet om et CO2-neutralt Danmark i 2050. 

Her spiller vindenergien en væsentlig rolle. Den største fordel ved vindmølleenergien er selvsagt, at den er klimavenlig og dermed ikke forurener vores jordklode. En beregning fra det Europæiske Miljøagentur viste, at de eksisterende vindmøller i 2020 kunne dække EU’s samlede forbrug af el hele tre gange.

På visse tidspunkter med meget blæst producerer vindmøllerne mere energi, end vi forbruger. På den måde opstår der overskudsenergi, som kan bruges til fremstilling af CO2-neutrale syntetiske brændstoffer, hvorfor fossile brændstoffer som diesel, naturgas m.fl. produceres og kan forbruges på bæredygtig vis.

Vindmølleteknologien udgør omtrent halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark, og dette kan ses på den gennemsnitlige CO2-udledning pr. kWh. Kigger man på CO2-udledningen pr. kWh i 2022, udledte en kWh i gennemsnit 132 g CO2. Dette er et fald siden 2019, hvor udledningen gennemsnitligt udgjorde 135 g CO2 pr. kWh. Med det enorme politiske fokus på forskning i teknologi og innovation på det grønne område kan vi forvente, at denne nedadgående tendens i CO2-udledningen pr. kWh fortsætter. Kilde findes her.

Hvor meget strøm kan jeg forbruge for en kWh?

Hver gang du bruger dine energikrævende apparater derhjemme, koster det dig penge. Da der findes utallige apparater med forskellige effekter, kan det være svært at sætte tal på, hvad det præcist koster dig, hver gang du tænder for tv’et, sætter opladeren i stikkontakten eller noget helt tredje.

For at give dig et indblik i størrelsen på en kWh giver vi her et par eksempler, som gør det mere håndgribeligt. For en enkelt kWh vil du kunne sætte en vask over eller have køleskabet kørende i to døgn. Dog kan vi ikke give dig et mere præcist svar på kWh-størrelsen, idet der er forskel på, om du for eksempel har et køleskab i energiklasse A eller et andet køleskab, som kræver mere strøm. SparEnergi – Energistyrelsen har dog udarbejdet et værktøj, hvor med du kan udregne hvad dit apparat koster i strøm. Prøv det via linket nedenfor👇

Hvordan bruger jeg færre kWh?

Vil du gerne spare lidt på den næste elregning? Så skal du ganske simpelt bruge færre kWh. Der er heldigvis en masse, du selv kan gøre for at nedbringe dit forbrug af kWh. Nedenfor får du et par forslag til, hvordan du sparer på strømmen:

  1. Brug mindre strøm mellem kl. 17-20 i vinterhalvåret. Da der for nylig er indført tidsdifferentierede tariffer, belønnes man for at tænke over sit strømforbrug. Det betyder, at strømmen koster mere, når elnettet er mest belastet og omvendt. Det kan derfor betale sig at sætte opvaskemaskinen i gang, vaske tøjet eller noget helt tredje udenfor primetime i de mange danske hjem. Elnettet er typisk mest belastet mellem kl. 17-20 i vinterhalvåret, idet vi bruger lys, laver mad, har tv’et tændt osv. i netop dette tidsrum. Så skal du spare på strømmen, kan det betale sig at flytte ovenstående energikrævende gøremål til andre tidspunkter på dagen.
  2. Sluk HELT for dine apparater. Standby-knappen betyder ikke, at du har slukket for dit apparats strømforbrug. Ofte ser du en lille rød lampe, som lyser på dit givne elapparat. Denne lampe betyder, at dit strømkrævende apparat stadig trækker strøm. Et godt tip er at købe en elspareskinne, som stikket fra flere af dine elapparater kan sidde i. Elspareskinnen har en slå til og fra-knap på siden, så du kan tænde eller slukke alle dine elapparater på en gang. På den måde er du sikker på, at alle dine energikrævende apparater er helt slukket, når du ikke bruger dem.
  3. Sluk routeren, når du ikke bruger den. Der kan faktisk være en del penge at spare, hvis du slukker for din WiFi-router, når du ikke bruger den. Det er selvfølgelig irriterende at skulle tænde og slukke for din WiFi-router hver eneste dag og vente en krig på, at den starter op. De fleste vil gerne have WiFi tilgængeligt hele tiden derhjemme. Men tager du eksempelvis på ferie, kan det være en rigtig god idé at slukke for din router.

Vil du have flere sparetips, så følg linket nedenfor👇