Læsetid: 3 min.

Ændringer af vaner – sparetips til hverdagen

El_varmeregning_sparetips

I artiklen her får du sparetips til hverdagen. Opvarmningen af din bolig står for 50% af de samlede energiforbrug, derfor kan det rigtig godt betale sig at tænke over hvad dine vaner kan betyde for varmeregningen.

Hold varmeregningen nede med sparetips til hverdagen

Vi giver dig her et overblik over sparetips og gode råd, der hjælper dig med at spare på varmeregningen, og dermed reducerer dit energiforbrug i hjemmet.
Det vil både din pengepung og især klimaet takke dig for i længden. Vi ved, at selv de små valg du træffer er med til at gøre en forskel.

  1. Lad dine radiatorer stå frit

Undgå at dække dine radiatorer til. Selvom det er fristende at tørre våde vanter, viskestykker, sokker mm, på en radiator, er det rigtig smart at hænge det et andet sted, der ikke tildækker din radiator.

Det samme gælder termostaten. Den bør ligeledes holdes fri, da der ellers kan være risiko for, at radiatoren fejllæser temperaturen, og helt stopper med at varme.

En fritstående radiator er langt mere effektiv og skaber god cirkulation af varm luft i rummet. Undgå derfor at placere din sofa foran en radiator, da radiatoren vil bruge kræfterne på at varme sofaryggen op, i stedet for hele rummet som helhed.

  1. Brug dine gardiner fornuftigt

Gardiner har en rigtig god isolerende effekt, og er derfor rigtig god til at holde varmen indenfor, når de er trukket for. Dog skal man huske også at åbne op for vintersolens beskedne, men også naturlige strålingsvarme i løbet af dagen.
En god huskeregel er at sige godmorgen med gardinerne trukket fra. Når solen går ned, siger vi godaften og trækker gardinerne for. Dette lille hilse-ritual, vil i høj grad være med til at holde bedre på varmen inde i huset.

  1. Sænk temperaturen med 2-3°C

…Når du ikke er hjemme eller når du sover er det med stor fordel for varmeregningen at sænke temperaturen med 2-3°C. Med dette lille tiltag kan du spare omkring 10% af dit varmeforbrug i de rum og i den periode, hvor du skruer ned.
Her giver dig en god tommelfingerregel: For hver grad du sænker varmen, sparer du 5% af dut varmeforbrug i rummet.

EKSTRA TIP!: Man udnytter varmen bedst muligt ved at sætte termostaten ens på alle dine radiatorer. Hvis du ikke ønsker samme temperatur i alle rum, er det vigtigt at huske at lukke dørene mellem de rum, hvor temperaturen skal være anderledes.

  1. UDLUFTNING!

Det lyder helt tosset at åbne vinduer kan hjælpe på varmeregningen. Men det er vigtigt for indeklimaet, og gøres det rigtigt har det ingen negativ effekt på varmeregningen, tværtimod.

Luft ud 2-3 gange dagligt, med et gennemtræk på 5-10 minutter. Eventuel gør det til en rutine at gøre hver morgen og aften. Det skal gøre KORT OG EFFEKTIVT, især i de kolde tider, og især efter bad og madlavning.

Husk at skrue ned for radiatorerne mens udluftningen er i gang, så der ikke fiser unødig varme ud af vinduerne.

Flere gode råd og sparetips til hverdagen

Læs også denne artikel, hvor vi dykker ned i nummer 1: Skift varmetype og Energistyrelsens Energimærkeberegner.

Savner du yderligere sparetips, så finder du her 7 gode råd, som kan hjælpe dig til at spare yderligere på elregningen.

 

Kilde: Alle spareberegningerne stammer fraEnergistyrelsen. Der vil selvfølgelig forekomme udsving i, hvor meget hver enkelt vil kunne spare i kr. i varme og strøm alt afhængigt af boligtype mm.