Geotermi – hvad er det?

I Jordens undergrund er der varmt saltholdigt vand. Den energi, der kan udvindes fra vandet, kaldes geotermisk energi – en vedvarende energiform, der blandt andet kan bruges til elektricitet og fjernvarme.

Hvad er geotermi?

Geotermi er en vedvarende energiform, der findes i Jorden i form af varmt saltholdigt vand i Jordens indre kerne. Energien kan udnyttes til at producere el eller varme.

Omkring 99 % af Jordens samlede volumen er over 1000 C° varmt. Den varme, som findes i Jordens indre, stammer fra Jordens dannelse og fra radioaktive henfald inde i Jordens kerne. Når man udnytter varmen fra Jordens indre, bruger man energi, som under alle omstændigheder ville blive frigivet. Det er derfor en meget bæredygtig kilde til energi. Desuden vil Jordens indre blive ved med at være varmt langt ud i fremtiden. Af den grund kan man kalde geotermi for en vedvarende energikilde.

Hvordan fungerer geotermi?

Det varme vand i jordlagene kan man pumpe op og indvinde varmeenergien fra. For at indvinde energi fra Jorden, kræver det, at man borer dybt. Det gør man ved hjælp af geotermiske anlæg.

Nogle steder på Jorden, eksempelvis på Island, er der ikke specielt langt ned til den underjordiske magma, og derfor kan man pumpe vand ned i de overliggende stenlag og få varm damp retur. Den varme damp kan bruges til at drive dampturbiner, som laver elektricitet, på samme måde som i et kraftvarmeværk.
På Island kommer omkring 66 % af al elektricitet fra geotermiske anlæg og næsten al deres varmebehov er dækket af geotermisk energi. Andre steder kan man ikke bore dybt nok ned til, at man kan få damp op. Der kan man bruge det varme vand til at varme huse op ved at overføre varmeenergien til fjernvarmesystemet med en varmeveksler.

Hvor mange geotermiske anlæg har vi i Danmark?

I Danmark har vi analyseret undergrunden og fundet frem til, at der findes mange områder, hvor der kan indvindes geotermisk varme. I den danske undergrund stiger temperaturen med ca. 25-30 C° for hver
kilometer man borer ned i undergrunden, og analyser viser, at man teoretisk set kunne dække Danmarks samlede varmebehov, hvis man kunne udnytte al den geotermiske varme i undergrunden. Problemet er, at det også kan være meget kompliceret at udnytte energien. Man skal lave mange undersøgelser og boringer i undergrunden, og det er svært at vide præcist, hvor de geotermiske reservoirer er bedst tilgængelige.

Illustration: Energistyrelsen

I dag har vi tre geotermiske anlæg i Danmark: ét i Thisted, ét på Amager og ét i Sønderborg. Det værk, hvor der er boret dybest ned i undergrunden, ligger på Amager, hvor man fra en dybde på 2,6 km henter vand op på 73 C°. Varmen bliver ledt ud i fjernvarmenettet, hvor den bruges til at varme husstande op. Anlægget producerer årligt varme svarende til 4.600 husstandes forbrug, eller ca. 1 % af Hovedstadsområdets fjernvarmebehov.

Er geotermisk energi og jordvarme det samme?

Jordvarme og geotermisk energi minder meget om hinanden, og de to anlæg, der bruges til at udvinde energi har mange fællestræk. Men det er ikke det samme.

Modsat geotermi, indvender man jordvarme fra jordens øverste lag. Det er derfor kun nødvendigt at bore et par hundrede meter ned i jorden. Ved jordvarme bruger man en varmepumpe, som cirkulerer en væske i et lukket kredsløb. Væsken opvarmes i den ene del af kredsløbet, der ligger under jorden. Derefter trækker man energien ud af væsken i den anden del, der er over jorden. Til sidst sendes væsken ned i jorden igen.

Alt data på denne side stammer fra Energistyrelsen.