Fossile brændstoffer – millioner år gamle lagre af energi
Energikilderne olie, kul og naturgas kaldes for fossile brændstoffer, fordi de er rester for en forhistorisk tid. Over hele verden bliver de brugt til at producere el, varme, benzin og meget mere. Fossile brændstoffer har det til fælles, at de har rigtig mange kulstofforbindelser i sig. Det er derfor man får meget energi ud af deres forbrænding.
De fossile brændstoffer er dannet af døde dyr og planter, der har ligget i jorden igennem mange millioner år. Når planter og døde dyr rådner, bliver de stoffer, der består af, opløst. Men kulstoffet bliver gemt, fordi de er begravet under hårdt tryk og iltfattige forhold. Den lagrede energi består foruden kulstof også af brint, kvælstof og ilt.
Kul
I Danmark bruger vi kul til at producere elektricitet og fjernvarme. Man har brugt kul som energikilde i tusinder af år, og det er i dag verdens mest anvendte brændstof.
Kul stammer fra planter, der voksede i forhistoriske skove for mange millioner år siden. De forhistoriske skove voksede i et tropisk, fugtigt klima, og mindede om regnskove, som vi har i dag. Når planterne døde, lagde deres organiske materiale sig på skovbunden og blev langsomt nedbrudt. Skovbunden var imidlertid våd og blev ofte oversvømmet. Derfor lå plantematerialet under vand, og det organiske materiale blev indkapslet i mudder, så det ikke kunne nedbrydes helt. Over tiden voksede lagene af nye planter og mudder, hvilket gjorde at flere og flere lag blev presset sammen.
Herefter blev materialet til tørv, der består af blandt andet plante-og dyredele. Tørv bliver brugt som brændsel i rigtig mange Ulande. Når tørv bliver liggende under pres, sker der en fossilering, hvilket vil sige, at det omdannes til brunkul. Når brunkul udsættes for højt tryk, bliver de til sidst omdannet til hårdt sort kul.
Olie
I Danmark bruger vi ikke længere olie på kraftværkerne. I stedet raffinerer vi en stor del af den olie, vi bruger, til benzin, dieselolie og flybrændstof.
Olie er dannet ved, at alger, som levede i havet og søer for mange millioner år siden, døde og sank ned på bunden. Med tiden er algerne blevet dækket af sand- og mudderlag, hvilket har presset dem sammen. Lagene af sand og mudder har skabt et miljø uden ilt. Derudover er det organiske materiale blevet udsat for et massivt tryk og meget høje temperaturer, hvilket sker, når der aflejres sedimenter ovenpå laget af organisk materiale. Nogle steder findes olien i jorden, hvor den ligger i hulninger som en slags underjordiske oliesøer. Andre steder findes olien blandet sammen med sand og sten, som kan gøre den sværere at udvinde fra undergrunden.
Selvom det ikke er normen at bruge olie i Danmark længere i kraftvarmeværkernes energiproduktion, bruges det stadig i store lande som Rusland, Kina og USA.
Illustration: Energistyrelsen
Naturgas
I dag bruger vi blandt andet naturgas til at varme huse op, producere strøm og til gaskomfurer.
Naturgas er dannet på samme måde som olie og ligger i hulrum under jorden. Gassen fanges i lommer under sand- og mudderlagene, som den ikke kan komme igennem. Nogle steder ligger gassen sammen med olie, og den kan derfor komme op, når man borer efter olie. Gassen har den laveste densitet og vil derfor ligge ovenpå olien. Andre steder ligger gassen i bittesmå lommer mellem tynde lag af skifersten, og den kan derfor være svær at få ud. Her bliver man nødt til at bryde skiferlagene ved at pumpe vand ned under jorden og lave sprækker i lagene, før den kan komme ud.
Kilde: Energistyrelsen
Hvad er problemet ved fossile brændstoffer?
Når man fyrer fossile brændstoffer af, kommer der store mængder af CO2 i røgen. Og selvom CO2 i sig selv ikke er farligt, forurener for meget af den vores klima.
De fossile brændstoffer, vi får fra underjordiske lagre af kulstofforbindelser, er blevet dannet over flere hundrede millioner år. Og fordi vi bruger dem så meget, vil lagene blive tømt langt hurtigere, end de når at blive dannet igen. Det betyder, at hvis vi bliver ved at bruge dem som i dag, vil de på et tidspunkt slippe op. Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår vi har brugt de sidste fossile brændstoffer, men vi ved, at når vi har brugt dem, bliver vi nødt til at finde på nye måder at få energi på. Og det er blandt andet derfor, at grøn strøm, som vi får fra blandt andet sol og vind, er så vigtigt.
At vi på et tidspunkt løber tør, er dog ikke det største problem med afbrænding af fossile brændstoffer. Vores afbrænding af fossile brændsler udleder nemlig så store mængder af CO2 til atmosfæren, at det ændrer klimaet på Jorden. Og hvis vi bliver ved med at få vores energi fra fossile brændsler, vil det få konsekvenser for, hvordan vores tilværelse på Jorden vil se ud i fremtiden.
Du kan læse meget mere om CO2 fossile brændstoffer i artiklen Hvad er CO2 og hvordan fungerer kulstofkredsløbet?.
Hvor stor en andel af vores energi kommer fra grøn strøm i Danmark?
Selvom fossile brændstoffer på verdensplan stadig udgør en rigtig stor andel af vores energi, så er vi i Danmark rigtig godt på vej! Faktisk har udviklingen for produktion af vedvarende energi mere end fordoblet sig siden 2010.
Vi venter stadig i spænding på at få de officielle tal for 2023. Men meget tyder på, at det ser godt ud, og at vi hele tiden kommer tættere på at nedbringe udledningerne af CO2.
En opgørelse lavet af Green Power Denmark ud fra Energinets energidata af elproduktionen viser, at 67 procent af den strøm, vi forbruger, kom fra vindmøller og solceller i første halvår af 2023. Det er over 20 procent mere end i hele 2022!
Kilde: Ritzau, Elproduktionen satte ny grøn rekord i første halvår af 2023
