Læsetid: 5 min.

Elforbrug i hus

Elforbrug-i-hus

I tider med stigende elpriser har flere og flere danskere fået fokus på deres elforbrug, og hvor højt det egentlig er i forhold til andres. I dette blogindlæg sætter vi fokus på elforbrug i hus, og ser nærmere på, hvad et typisk elforbrug ligger på. Så kan du sammenligne dit eget forbrug med andre lignende husstande og finde ud af, om du bruger relativt meget eller lidt strøm i forhold til gennemsnittet.

Hvor meget el bruger en husstand?

Et typisk elforbrug i hus er et godt udgangspunkt for at vurdere, hvor højt din husstands elforbrug er. Så hvor meget el bruger en husstand? Ifølge Energistyrelsen bruger en familie på to voksne og to børn i et hus på 150 m2 i gennemsnit 4.000-4.500 kWh om året. Dette behøver ikke nødvendigvis at være en rettesnor for din egen husstand, da der er mange faktorer, der påvirker elforbrug i hus. Det afhænger primært af svaret på disse spørgsmål:

  • Hvor stort er huset?
  • Hvor mange personer bor i huset?
  • Hvordan er familie sammensætningen?
  • Opvarmes huset med elvarme?
  • Er der elbil i huset, og hvor ofte lades den op hjemme?

Et større hus bruger i gennemsnit mere strøm, mens større familier selvfølgelig også har et højere elforbrug i hverdagen. Det kommer dog også an på børnenes alder – teenagere bruger i gennemsnit mere strøm end små børn. Elvarme og elbil i husstanden øger naturligvis elforbrug i hus betragteligt, da begge disse bruger en stor mængde strøm om året.

Hvor meget strøm bruger en familie?

Et gennemsnitligt strømforbrug i hus kommer altså an på en række faktorer, og familier har vidt forskellige strømbehov alt efter familiens sammensætning. En småbørnsfamilie bruger typisk mindre strøm end en familie, hvor børnene er blevet teenagere. Teenagere bruger ofte mere tid på underholdning såsom gaming, streaming og sociale medier, mens små børn ikke har samme strømbehov.

Et elforbrug for familie afhænger selvfølgelig også af jeres daglige vaner, og hvor mange elektriske apparater, I benytter. Foretrækker I at se en film i fjernsynet eller spille computer, vil jeres strømforbrug selvfølgelig være højere, end hvis I har tradition for at spille brætspil.

Hvor mange kWh bruger et hus?

At komme med et konkret bud på, hvor mange kWh et hus bruger, er ikke helt nemt. Energistyrelsen har lavet deres egen beregner, som kan udregne et typisk elforbrug i villa eller andre boligtyper. Her skal du blot angive oplysninger om din bolig, og hvem der bor i boligen. Her er nogle eksempler på et typisk elforbrug i hus for forskellige familier og huse (uden elvarme og elbil):

  • Hus på 150 m2 med to voksne og to børn: 4.468 kWh om året
  • Hus på 150 m2 med to voksne og to teenagere: 5.006 kWh om året
  • Hus på 200 m2 med to voksne, to børn og to teenagere: 6.313 kWh om året
  • Hus på 100 m2 med to voksne og ét barn: 3.527 kWh om året.

Som eksemplerne tydeligt viser, er der stor forskel på, hvad et gennemsnitligt strømforbrug i hus ligger på. Brug elforbrugsberegneren til at udregne et typisk elforbrug i hus for et hus og familie, der ligner din egen, så du kan få en idé om, hvor jeres husstands forbrug ligger i forhold til lignende husstande.

Elforbrug pr. dag i et hus

Er du interesseret i at følge husstandens daglige elforbrug og se, hvor meget I bruger, kan det også være nyttigt at vide, hvad et typisk elforbrug pr. dag ligger på. Det er igen ikke noget, man kan udregne på tværs af alle slags huse og familier. Med udgangspunkt i de foregående eksempler kan vi regne et typisk elforbrug pr. dag i et hus ud:

  • Hus på 150 m2 med to voksne og to børn: 12,2 kWh om dagen
  • Hus på 150 m2 med to voksne og to teenagere: 13,7 kWh om dagen
  • Hus på 200 m2 med to voksne, to børn og to teenagere: 17,3 kWh om dagen
  • Hus på 100 m2 med to voksne og ét barn: 9,7 kWh om dagen.

Her skal du huske på, at der er tale om et gennemsnit, og at der kan være store variationer i, hvor stort et elforbrug pr. dag I har i husstanden. På dage, hvor der bages kage i ovnen, vaskes tøj og støvsuges i huset, vil der selvfølgelig blive brugt mere strøm end gennemsnittet.

Desuden svinger et elforbrug i hus i forbindelse med årstiderne. I vintermånederne bruger vi mere tid indendørs, og der er brug for belysning i flere timer. I sommermånederne er vi mere udenfor, og solen kan lyse vores hjem op i længere tid. Læs vores blogindlæg om prisen på en kWh for at finde ud af, hvor meget dit forbrug koster i kroner og øre.

Hvor stammer et elforbrug i hus fra?

Når du kigger på et elforbrug i hus, kan det være vigtigt at vide, hvor der bruges mest strøm i hjemmet. Det er nemlig nemmere at spare på strømmen, hvis du ved, hvilke apparater der står for den største del af et typisk elforbrug i villa eller parcelhus. Der er store forskelle mellem fordelingen af elforbruget på tværs af familier, men Energistyrelsen har lavet deres egne estimater. Her er de kommet frem til, at et typisk elforbrug i hus fordeler sig således:

Chart by Visualizer

Der er især tre kategorier, som skiller sig ud i et typisk elforbrug i hus: vask, køle- og fryseapparater og underholdning. Tilsammen står de for mere end 60 % af en typisk husstands samlede elforbrug. Hvis du vil nedbringe jeres elforbrug for husstanden, kan du altså med fordel starte med at se på forbruget på disse poster.

Nedbring elforbruget i familien med enkle sparetips

Når du har set nærmere på jeres elforbrug i huset, er du måske kommet frem til, at der er plads til at spare på strømmen og nedbringe elregningen. Der er heldigvis en række enkle ting, du kan gøre for at reducere jeres strømforbrug og bruge strømmen mere effektivt. Det kræver ikke en stor omvæltning, og du behøver ikke at lave radikale ændringer i jeres dagligdag. Overvej nogle af disse sparetips, hvis du vil sænke jeres elregning og elforbrug i familien:

  • Udskift gamle elapparater med nyere og mere effektive modeller.
  • Brug strømmen på tidspunkter, hvor den er billigst – lad f.eks. elbilen op om natten, og sæt vaskemaskinen til at køre, mens I sover.
  • Skift til LED-pærer i hele huset, og sluk for lyset i rum, I ikke bruger.
  • Sluk helt for apparater, der kører på standby.
  • Fyld opvaskemaskinen og vaskemaskinen helt op, når du vasker – så kan du nøjes med færre vaske.

Der findes masser af gode (og mindre gode) sparetips rundt omkring på nettet. Hvis du vil have flere gode råd til at spare på strømmen og elregningen, kan du læse vores blogindlæg med sparetips.