Strømslugere: sådan fordeler dine kWh sig årligt
Du er nok klar over, at opvaskemaskinen og køleskabet boner ud på din elregning. Men har du styr på alle de andre strømslugere der findes, hvilke af dem der bruger flest kWh, og hvordan du kan spare?
Der kan være rigtig mange måder at reducere elforbruget på. Nedenfor har vi fundet 8 strømslugere, du måske har i dit hjem. Og de er værd at have in mente, hvis du gerne vil have lidt luft i budgettet. Læs med her og bliv klogere på, hvordan dine kWh typisk fordeler sig i dit forbrug over et år.
Indhold:
Strømslugere i kWh
TV
Halogenpærer
Håndklædetører
Akavarie
Gamer pc
Opvaskemaskine
Tørretumbler
Kummefryser/fryseskab
Fordele ved en Velkommen-aftale
Sparetips og mere om strømslugere
Strømslugere i kWh
Vi danskere bruger i gennemsnit cirka 1.600 kWh om året, men ifølge Energistyrelsen er det muligt for mange at få strømforbruget ned til ca. 1.000 kWh.
Betyder det så, at du skal gå kompromis med komforten, vaske op i hånden og stoppe helt med at se fjernsyn? Heldigvis ikke. Men måske der et par steder i dit hjem, du kan sætte ind på, helt uden du vil mærke det i hverdagen.
Du kan blive meget klogere på kWh i artiklen: Hvad er kWh?, der blandt andet giver indblik i, hvordan prisen fastsættes og hvordan du kan udregne dine apparaters forbrug.
Nedenfor kan du se, hvor mange kWh de otte forskellige strømslugere bruger.
Medregnet forbrug:
Tv 45-60 tommer (10 år gammelt) tændt en time om dagen .
10 halogenpærer tændt 4 timer om dagen.
Håndklædetører tændt hele året rundt.
Akvarie på 400 liter inklusiv lys, vand, varme og pumpe.
Gaming på pc 4 timer om dagen.
1 vask med opvaskemaskine om dagen.
Fem tumblinger om ugen.
Fryser på 400 liter.
Dyk ned i strømslugerene nedenfor 👇
1. TV
Generelt står underholdning for en stor del af vores strømforbrug. Her er TV’et en af de helt store syndere – Blandt andet fordi det i mange hjem står på standby året rundt. Hvor meget strøm du reelt bruger på at have et TV, afhænger i stor grad af, hvor gammelt det er. Et nyere TV vil for eksempel kun koste dig knap 5 kroner om året at have på standby. Har du derimod et TV, der er over 10 år gammelt kommer prisen hurtigt op på 800 kr. På samme vis er der også stor forskel på, hvor meget det koster dig at have TV’et kørende afhængig af alder, størrelse og model.
Ved en times tændt TV om dagen:
Tv 45-60 tommer (10 år gammelt): ca. 275 watt om året
Tv 45-60 tommer (nyt): ca. 74,5 watt om året
Sparetip:
Sørg for at få slukket for stikkontakten, når du ikke bruger TV’et, hvis du har et ældre TV.
Hvis du kan finde luft i budgettet, er det værd at overveje at investere i et nyt TV – det vil kunne spare dig for flere tusinder af kroner på den lange bane, hvis du er en flittig TV-seer. Og endelig, så prøv at læg mærke til, hvornår du rent faktisk ser TV, og hvornår det bare kører som baggrundstøj.
2. Halogenpærer
Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du har halogenpærer tændt i hverdagen. De bruger nemlig langt mere strøm end LED-pærer. Halogenpærer er gradvist ved at blive udfaset fra markedet, men det er ikke unormalt, at nogen stadig bruger dem til at lyse badeværelset, entréen eller køkkenet op. Og har du mange holagenpærer er det altså strømslugere, du nemt kan få bugt med!
10 halogenpærer tændt 4 timer om dagen
Effekt/Forbrug pr. time: 35 watt/35 watt-timer (Wh) pr. pære
Årligt forbrug: 511 kWh
Sådan kan du se forskel på en halogen- og en LED-pære
- Tjek hvor mange watt, der er angivet på pæren – er det mindre end 10, er det typisk en LED-pære.
- Hvis din pære ikke er mat, kan du se om den har en glødetråd – i så fald er det en halogenpære. Har den derimod en eller flere dioder, er det en LED-pære.
- Tænd din lampe og mærk forsigtigt efter varme på armaturet eller lampeskærmen. Halogenpærer udstøder nemlig typisk en del varme. Husk at være forsigtig!
Sparetip:
Tag en runde i din bolig og tjek alle dine pærer. Skifter du alle dine halogenpærer ud med LED-pærer, så vil det spare dig for en masse strøm! Nyere LED-pærer bruger nemlig kun 2,3-4,5 watt pr. time.
3. Håndklædetører
En håndklædetører er lidt af en hverdagsluksus, der sørger for at holde dine håndklæder varme og tørre, så du kan vikle et lunt klæde om dig, når du har været i bad. Men en håndklædetører sluger meget strøm. Ligegyldigt om den er tændt eller på standby.
Forbrug:
Tændt hele året rundt: 1.050 kWh.
Forbrug pr. time: 120 watt/120 watt-timer (Wh)
Sparetip:
Det kan være værd at overveje, om du overhoved har brug for en håndklædetører. I stedet kan du blot hænge dine håndklæder til tørre på en knage eller stang og sørge for god udluftning på badeværelset, så de ikke bliver ved med at være fugtige, når du har brugt dem. I sommerhalvåret kan du med fordel hænge dem udenfor.
Kan du ikke undvære en håndklædetørrer, bør du vælge en, der har en indbygget timer, så den slukker, når håndklæderne er tørre.
Bemærk desuden, at der er stor forskel på, hvor meget håndklædetørrer bruger. En vanddrevet bruger mindre energi end en eldrevet håndklædetører.
4. Akavarie
Det kan være beroligende, afslappende og sågar afstressende med et akvarie, men vi kommer ikke udenom, at det sluger en del strøm at holde et sundt miljø for de smukke fisk. Har du et stort akvarie på for eksempel 400 liter, er det en af de helt store strømslugere.
Forbrug:
Akvarie på 400 liter inklusiv lys, vand, varme og pumpe: 1.000 kWh om året.
Sparetip:
Det er ikke muligt at trykke på nogle knapper, så dit akvarie bruger mindre strøm. Men negraderer du til et mindre akvarium, kan det reducere dit forbrug betydeligt. Et akvarium på 200 liter bruger for eksempel kun omkring 275 kWh om året fremfor 1000 kWh som det på 400 liter bruger.
5. Gamer pc
Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at være gamer. Udover selve computeren byder hele setuppet typisk også på en eller to skærme og højtalere. Nedenfor er det angivet, hvor meget strøm computeren bruger alene. Det er desuden særligt grafikkortet, der bruger meget strøm. Og jo mere grafiktunge spil, du spiller, jo mere strøm bruger det.
4 timers spil i døgnet på kraftfuld og avanceret computer designet specifikt til gaming:
Årligt forbrug: 760 kWh
Sparetip:
Først og fremmest; sluk for pc’en, når du ikke bruger den, så du ikke bruger unødvendigt strøm. Sørg også for at holde den fri fra støv – det kan sætte computeren på overarbejde.
Desuden kan en gamer pc indstilles, således at ydeevnen bliver bedre klædt på til at kunne håndtere grafiktunge spil. Disse indstillinger er gode at skrue ned for, når pc’en ikke bliver brugt til gaming.
Du kan også med fordel tjekke om der er nogle af de spil, du spiller, der kan spilles på PlayStation eller Xbox i stedet. En spillekonsoller bruger nemlig mindre strøm.
6. Opvaskemaskine
En opvaskemaskine er jo genial i en travl hverdag. Mange tænder gerne for den hver dag , og det kan hurtigt løbe op i meget strøm. Alt efter hvilket energimærke, din opvaskemaskine har, kan udgifterne alene til strøm og vand komme op og koste 7 kr. pr opvask. Og med udgifter til opvaskemiddel oveni kan du hurtigt komme til at betale flere tusinder kr. om året, hvis du bruger opvaskemaskinen hver dag.
1 vask pr. dag
Forbrug pr. opvask: 1,14 kWh (energimærke A)
Årligt forbrug: 415 kWh
Sparetip:
Sæt altid kun opvaskemaskinen over, når det en helt fyldt op. Når du tænder den, så brug det energibesparende program og gør det, når strømmen er billigst.
Husk også, at det tit ikke er nødvendigt at skylle af, før du sætte beskidt service i opvaskemaskinen.
Skal du investere i en ny opvaskemaskine, så er det en rigtig god idé at gå efter en med det bedste energimærke.
7. Tørretumbler
En tørretumbler bruger masser af energi, når du tørrer tøj i den. Og udgiften løber nemt op i mere end 1.000 kr. om året – har du en tørretumbler med et dårligt energimærke, kan det koste dig flere tusinde kroner om året. Står du og skal investere i en ny tørretumbler, så sørg for at få efter en med energimærke A+++ eller hold dig som minimum fra energimærke C.
Fem tumblinger om ugen
Forbrug pr. tumbling: 1,42 kWh
Årligt forbrug: 369 kWh
Sparetips:
Hvis du er en af dem, der bruger tørretumbleren op til fem gange ugentligt, kan du overveje om du skære lidt ned og samle mere tøj ad gangen. Husk at tørretumbleren slider på tøjet. Størstedelen af året kan du for eksempel blot hænge tøjet udenfor, hvis du har rammerne til det. Det er kun ved meget høj luftfugtighed, tøjet har svært ved tørre.
Når du bruger tørretumbleren, så følg disse råd:
- Centrifugér tøjet grundigt i vaskemaskinen, inden du tørrer det i tumbleren. På den måde er der mindst muligt vand i tøjet, hvilket resulterer i mindre tid og dermed mindre strøm.
- Undgå at overfylde tumbleren med tøj – det vil gøre at tøjet er langsommere om at tørre og desuden gøre det krøllet
- Sortér tøjet efter tekstil-type. Tøj lavet af akryl skal for eksempel have betydeligt lavere varme, end bomuldstøj.
- Hvis du har mulighed for det, så tør når strømmen er billigst. Det er typisk dyrest at vaske mellem klokken 17.00 og 21.00.
8. Kummefryser/fryseskab
Nok er det praktisk med en stor rummelig kummefryser eller et ekstra fryseskab, men det kan være noget af en strømsluger. Og især hvis du har en ældre model. Både fryseskabe og kummefrysere suger naturligvis også mere strøm jo større de er.
Fryser på 400 liter
Årligt forbrug: 334 kWh
Sparetip:
Er din fryser fyldt til renden, eller kunne du sagtens negradere i størrelse? Hvis du kun har fyldt fryseren halvt op, går der rigtig meget strøm til spilde. På den lange bane, vil det derfor kunne betale sig med en mindre, hvis du alligevel ikke udnytter rummeligheden.
Du bør desuden huske at afrimme fryseren et par gange om året. Det har nemlig betydning for, hvor hårdt kompressoren skal arbejde for at holde den rette temperatur. Faktisk bruger fryseren 20% mere i strøm, hvis der er bare 2 mm rim.
Kilde: Sparenergi.dk
Få styr på strømslugerene med en elaftale fra Velkommen
Med en grøn variabel elaftale kan du udnytte strømmen, når den er billigst. På den måde sparer du også penge på elregningen. Udover besparelser finder du også en masser af andre fordele i en elaftale fra Velkommen. 6 af dem får du her:
✔️ 0 kr. i oprettelse.
✔️ Variabel elpris – udnyt strømmen når den er billigst.
✔️ Grøn strøm fra vedvarende energikilder.
✔️ Personlig kundeservice.
✔️ Elpriser time for time i app’en.
✔️ Ekstra besparelser via fri adgang til KlubVelkommen Rabatunivers.
Vi er sammen om at skabe en grønnere fremtid – start med dit valg af elaftale
Vil du vide mere om strømslugere?
Gode tips kan man stort set ikke få nok af. Hvis du vil blive endnu klogere på, hvordan du kan spare i hverdagen, kan du dykke ned i vores KlubVelkommen-univers. Her har vi samlet vores bedste sparetips og andet nyttig viden, der forhåbentligt vil komme dig til gavn.
Du kan også blive meget klogere på kWh i vores vidensunivers. Tag fx et kig på artiklerne Hvad koster en kWh? eller Variabel elpris – Alt, du skal vide.