Hvorfor står vindmøller nogle gange stille selvom det blæser?
Grøn strøm produceret af vindmøller er meget normalt i Danmark. Men måske du undrer dig over, at vindmøllerne nogle gange står stille i blæsevejr. Det er der fire primære årsager til. De første tre årsager handler om vejrforhold og behovet for at opretholde balance i elnettet. Den sidste årsag er en kombination af vejrforhold og flaskehalse i det tyske transmissionsnet.
Indhold:
Den første årsag
Den anden årsag
Den tredje årsag
Den fjerde årsag
Påvirker de stoppede vindmøller elprisen?
Elmarkedet er i konstant udvikling omkring overskudsstrøm
Mere grøn strøm i fremtiden
Den første årsag
Der kan opstå situationer med overproduktion af strøm, hvilket får prisen for strøm til at falde til negative niveauer. Dette fører til, at nogle vindmølleejere vælger at slukke deres møller.
Den anden årsag
Møllerne kan blive stoppet af drifts- og sikkerhedsmæssige årsager, når det blæser meget. Dette sker dog sjældent.
Den tredje årsag
Møllerne kan blive stoppet for at opretholde balance mellem forbrug og produktion i elnettet.
Den fjerde årsag
Denne mest almindelige årsag er det tyske elnet. Nordtyskland og Danmark har de senere år oplevet en massiv udbygning af vind- og solenergi, men det tyske elnet er ikke blevet udvidet i samme tempo. Det medfører, at når det blæser og både danske og tyske møller producerer store mængder strøm, kan det tyske elnet ikke håndtere det. Der er simpelthen ikke nok kapacitet i nettet til at transportere al den producerede strøm fra Danmark og Nordtyskland sydpå til de store byer og industriområder, hvor den er nødvendigt.
Hvis vindmøllerne fortsatte med at producere, og strømmen ikke kunne transporteres væk på grund af flaskehalse i det tyske elnet, ville det nordtyske og danske elsystem blive overbelastet. Der ville være en overproduktion af strøm i forhold til forbruget, hvilket ville skabe ubalance og potentielt få elsystemet til at bryde sammen. Derfor er det nødvendigt at reducere elproduktionen eller øge elforbruget nord for flaskehalsen for at mindske mængden af strøm og opretholde balancen i elsystemet.
Tyskland løser dette problem ved at købe nedregulering i Danmark. Da flaskehalsen skyldes manglende udbygning af det tyske elnet, er det Tysklands ansvar at sikre balance i nettet, når der produceres mere strøm, end der kan forbruges. Imidlertid er de tyske regler sådan indrettet, at nedregulering af den grønne elproduktion i Tyskland er den “sidste udvej”. Derfor vælger Tyskland ofte at betale danske aktører for at reducere produktionen eller øge forbruget, herunder at betale danske vindmølleejere for at standse deres møller.
Denne ordning, hvor Tyskland slukker danske vindmøller, kaldes “specialregulering”. Ordningen har efterhånden fungeret i en del år, hvor omfanget de første år var relativt beskedent. Dette har dog ændret sig på grund af udbygningen af den tyske grønne omstilling af energi, som de seneste par år kun er vokset og vokset. Der er dog bare lige det, at det tyske elnet ikke er fulgt med. Der er derfor de seneste år sket en voldsom stigning i behovet for tysk nedregulering i Danmark.
Der er altså sket en stigning i, hvor meget strøm tyskerne beder Danmark om at aftage, eksempelvis ved at danske vindmølleejere slukker deres møller. Data fra Energinet viser, at der i 2021 blev slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3% af den samlede danske vindmølleproduktion, og danske aktører blev samlet set betalt 308 mio. kr. for at standse produktionen.
Opdatering omkring specialreguleringen
Ny metode sætter en stopper for, at det tyske elnet er til gene for at lade danske vindmøller snurre i blæsevejr. Læs om det her: Ny ordning: Vindmøller stoppes ikke længere i blæsevejr
Påvirker de stoppede vindmøller elprisen?
Spørgsmålet er helt naturligt at stille, men realiteten er, at danske vindmøller stoppet på tysk foranledning, stort set ikke påvirker forbrugernes elpris.
Er det ikke bedre for den grønne omstilling og for elpriserne, hvis vindmøllerne snurrede og producerede billig energi?
Svaret skal findes i, at elprisen fastsættes på elbørsen dagen før strømmen skal bruges, hvor producenterne time for time melder ind, hvor meget de kan levere og til hvilken pris. Det sker på samme måde, at forbrugernes elhandlere melder ind med, hvad de skal bruge af strøm. Herefter fastlægges produktion og forbrug – de billigste produktionsformer bliver valgt først, dernæst de næst billigste osv., indtil det samlede forbrug er dækket.
De danske vindmølleproducenter byder også ind i dette spotmarked for strøm. Her byder de på hvad de kan producere det kommende døgn og til hvilken pris. Forbrugernes elpris bliver dermed fastsat ud fra, at de danske møller er klar til at levere grøn og billig el. Men da det tyske elnet endnu ikke er nok udbygget, vælger Tyskland efterfølgende at betale vindmølleejerne for ikke at producere alligevel (og derfor kan det ske, at vindmøllerne står stille). Men da er elprisen allerede fastlagt, og vindmølleejerne har modtaget deres betaling for salg af strøm.
Så længe elnettet i Tyskland ikke er tilstrækkeligt udbygget, og af den grund forhindrer, at strøm kan sendes ned gennem Tyskland, så skal overproduktionen af strøm nedjusteres. Hvis ikke danske vindmøller mod betaling skal stoppe, så må tyske møller stoppe, og det forhindres i vidt omfang af særlige tyske regler – der er på nuværende tidspunkt simpelthen ikke plads i elnettet til den mængde strøm, der kan produceres i Danmark og Nordtyskland.
Elmarkedet er i konstant udvikling omkring overskudsstrøm
Det europæiske elmarked er i konstant udvikling for håndteringen af den overskudsstrøm, som i perioder vil forekomme. Dette gælder også i Danmark, hvor Forsyningstilsynet har godkendt Energinets nye model for modhandel i Danmark. Dette vil give ”grønne fremskridt” allerede i år (2023). Fremskridtende skal ses i, at tyskerne fremover ikke blot kan afsætte denne overskudsstrøm i Danmark, men også til alle de lande der har elforbindelser til Danmark – der vil altså være langt flere, der vil konkurrere om at aftage den billige overskudsstrøm.
Det vil i praksis betyde, at det i højere grad bliver fx norske vandkraftværker, som ender med at skrue ned for produktionen og dermed gemme vandet til mindre blæsende dage, eller kraftværker som skruer ned for produktionen af strøm og dermed gemmer brændsel, mens vindmøllerne snurrer og fortsat producerer strøm, når det blæser.
På lang sigt gavner det både forsyningssikkerheden, klimaet og elpriserne at afsætte den tyske overskudsstrøm i et større markedet, for derved at gemme eksempelvis vand, kul og gas til når vinden ikke blæser.
Mere grøn strøm i fremtiden
Fremtiden ser dog lys og grøn ud. Det europæiske elnet er i konstant udvikling, så kapaciteten løbende kan opjusteres. Vær med til at støtte op omkring den grønne omstilling i form af dit valg af elaftale. Tag et klimavenligt valg med grøn strøm fra Velkommen.
Kilde til data for artiklen: energinet.dk
