Læsetid: 2 min.

Velkommen opkøber aktiviteterne i energiselskabet b.energy

Energiselskabet Velkommen styrker sin position på det danske energimarked gennem et opkøb af aktiviteterne i energiselskabet b.energy. b.energy fortsætter dog som et selvstændigt brand i Velkommen-koncernen. 

Velkommen er nået til enighed med ejerne af energiselskabet b.energy om at opkøbe aktiviteterne – herunder kundebasen.

Opkøbet sker led i Velkommens strategi om at styrke sin position på det konkurrenceprægede danske energimarked.

b.energy-kunderne kommer dog ikke umiddelbart til at mærke den store forskel, da selskabet fortsætter som et selvstændigt brand i Velkommen-koncernen, fortæller Thomas Søgaard-Andersen, adm. direktør i Velkommen.

– b.energy har opbygget en solid forretning ved at fokusere på nogle få og enkle strømprodukter, som er lette for kunderne at forstå. Det skal vi ikke til at ændre på. Brandet lever derfor videre hos os med sin egen identitet, hjemmeside, selvbetjening, produkter og strøm til konkurrencedygtige priser, siger han og fortsætter:

– Men det er klart, at når vi gennemfører sådan et opkøb, så handler det også om, at vi tror på, at vi på sigt kan realisere nogle stordriftsfordele hos os. Ligesom jeg da også føler mig overbevist om, at b.energy-kunderne i fremtiden også vil opleve, at de får nogle nye muligheder og et endnu stærkere produkter, siger Thomas Søgaard-Andersen.

Fælles ambitioner
b.energy blev grundlagt tilbage i 2012 og er dermed efterhånden en af de rutinerede elhandlere på det danske energimarked.

For Per Chrom Jacobsen, direktør i b.energy, er det det rigtige tidspunkt at sælge aktiviteterne.

– Velkommen kan med sin størrelse og knowhow være med at flytte b.energy de næste skridt på sin vækstrejse. Vi er to selskaber med base på Amager, der har den samme ambition om at ruske op i elmarkedet og udfordre de eksisterende selskaber. Derudover har vi samme ambitioner i forhold til, hvordan man driver et godt kundeforhold og leverer en service af høj kvalitet. Det er værdier, som er vigtige for os, og som jeg er sikker på vil leve videre under det nye ejerforhold, siger Per Chrom Jacobsen.

Opkøbet træder i kraft den 12. april 2024.

Velkommen leverer aktuelt grøn strøm, ladestandere, mobil- og bredbåndsløsninger, forsikring, varmepumper, naturgas og alarm-løsninger.

For yderligere oplysninger, kontakt: presse@velkommen.dk