Læsetid: < 1 min.

Velkommen A/S får ny bestyrelsesformand

Pressemeddelelse d. 15/09/2020

Velkommen A/S får ny bestyrelsesformand
Lyngby d. 15/09/2020

Velkommen A/S er leverandør af telefoni, grøn el og alt dét, der er brug for i hjemmet. Velkommen A/S blev etableret for et par år siden og har siden været igennem en rivende udvikling med stor kundetilgang. På den baggrund er det naturlige næste trin i selskabets udvikling, at der tilføres endnu flere kompetencer til selskabet og dets bestyrelse.

Velkommen A/S er derfor glad for at kunne meddele, at Henrik Bech-Hansen tiltræder som bestyrelsesformand og afløser Morten Schwartz Nielsen. Henrik har en fortid, som bl.a. administerende direktør i Nordania Leasing og Head of Asset Finance, Danske Bank Group og har en bred kompetence indenfor ledelse, styring og udvikling af virksomheder samt forretningsudvikling og kundepleje. Samtlige kompetencer kommer Velkommen A/S til gavn fremadrettet, så Velkommen A/S kan blive en endnu bedre virksomhed og tilbyde gode og konkurrencedygtige produkter til gavn for sine kunder.

Henrik udtaler: “Jeg glæder mig til at få en dybere indsigt i virksomheden og være med til at udvikle Velkommen A/S og dermed bidrage til en sund og lønsom vækst med glade og tilfredse kunder”

For yderligere information:

  • Velkommen A/S – presse@velkommen.dk
  • Bestyrelsesformand Henrik Bech-Hansen, mobiltelefon 2210 2300