Læsetid: < 1 min.

Indslag i DR Kontant

Pressemeddelelse d. 16/11/2020

Indslag i DR Kontant
Lyngby d. 16/11/2020

Velkommen var for nylig en del af et indslag i DR-programmet ‘Kontant’. Indslaget er lavet på baggrund af nogle meget beklagelige sager, vi lige nu har hos Forbrugerombudsmanden om vildledende markedsføring foretaget af vores underleverandører.

Vi tager kritikken til os og er i tæt dialog med Forbrugerombudsmanden om at få rettet op. Vi er enige i, at der har været fejl, og vi beklager overfor de forbrugere, der har følt sig vildledt. Det er ikke en måde, vi ønsker at drive forretning på, og vi tager kraftigt afstand fra de metoder, nogle af vores underleverandører har brugt. Som konsekvens har vi opsagt flere af dem og indskærpet kraftigt overfor de øvrige.

Elmarkedet er svært at gennemskue. Hos Velkommen startede vi med det mål at gøre vores bedste for at skabe enkelthed i elregningen. Vi kan konstatere, at vi ikke er i mål endnu. For vi kan ikke genkende de priseksempler, der bliver fremlagt i Kontant-indslaget. Når vi sammenligner dem med vores egne kundeoplysninger, er vores pris billigere, end den, der er fremlagt i Kontant. Derfor arbejder vi fortsat for at gøre elregningen så let at gennemskue som muligt, og vi står altid klar til at besvare vores kunders spørgsmål til den, så der ikke sker lignende misforståelser.

Vi beklager endnu en gang de fejl, der er begået vedrørende vores og vores underleverandørers markedsføring. Det er ikke sådan, vi ønsker at drive forretning. Vi har heldigvis flere og flere glade og tilfredse kunder, og den udvikling vil vi gøre alt for at fortsætte.

Vh, Direktionen