Læsetid: 2 min.

Energiselskabet Velkommen støtter Fremad Amager

Energiselskabet Velkommen er klar til at støtte op omkring Fremad Amager.

Vi har selvfølgelig fulgt med i pressen, og haft en tæt dialog med Allan Ravn (direktør hos Fremad Amager Elite) og hans fantastiske team omkring klubbens nuværende økonomiske udfordringer, som vi kan forstå, er alvorlige og påvirker desværre spillet på banen negativt. Vi ved dog, og har set det med egne øjne, at Fremad Amager Elites spillere er krigere, men selv for den bedste kriger er stabilitet og trygge rammer en nødvendighed, så slaget på banen kan vindes.

Velkommen A/S vil gerne være med til, at støtte op omkring dette. Derfor melder Velkommen A/S sig klar til at gå ind i et dansk setup for klubben. Et setup med stabilitet og langsigtede planer, så Fremad Amager forhåbentlig i fremtiden kan finde sin plads i Superligaen.

Vigtigst på nuværende tidspunkt er dog, at der skabes et godt økonomisk fundament for klubben.

Velkommen A/S vil gerne støtte op omkring Fremad Amager, herunder som sponsor, men vi kan desværre ikke løfte hele byrden alene.

Et godt lokalmiljø er altafgørende for en blomstrende kultur, handel og fritidsinteresser.

Dette er fodboldklubben Fremad Amager Elite et fremragende eksempel på.

Velkommen A/S har gennem længere tid været sponsor for klubben. Grunden er, at vi gerne vil bakke op omkring den store betydning klubben og dens rammer har for lokalmiljøet og det hav af fodboldelskende mennesker, som klubben berører. Oveni er Velkommen A/S selv placeret i lokaler beliggende på Amager, hvor vi ligeledes blandt vores entusiastiske medarbejdere ser kærligheden til fodbolden skinne igennem. Velkommen A/S deltager ofte i arrangementer hos Fremad Amager med stor glæde.

Vi opfordrer andre ligesindede at melde sig ind i kampen og støtte op omkring en fodboldklub med stor betydning for lokalmiljøet – ung som gammel.

Opdatering 31/03/2022: Fremad Amager er officielt reddet – klubben overtages af dansk ejerkreds bag Velkommen A/S

 

Kontakt Fremad Amager Elite her:

www.fremadamagerelite.dk

Allan Ravn
ar@fa-elite.dk
20672929

Jacob Gregersen
jg@fa-elite.dk
30231113

Michael Larsen
ml@fa-elite.dk
28303518

Kontakt Velkommen A/S her:

Lars Hein
lhh@velkommen.dk
22606536