Hvorfor sænkes temperaturen til 19 grader?
I Europa er vi havnet midt i en energikrise, som ifølge TV2 Fyn er opstået, eftersom vi oplever en forsyningskrise på gasmarkedet. De europæiske lande har problemer med at få leveret den nødvendige mængde gas for at opfylde deres energibehov, hvilket blandt andet skyldes krigen i Ukraine, som har ført til manglende gasleverancer fra Rusland.
Manglende gas leder os direkte videre til en prisstigning på netop gas, da dele af den el, vi bruger, produceres på gas. Efterspørgslen på strøm er så stor, at produktionen ikke kan følge med, hvilket resulterer i, at prisen på for eksempel el fra solceller og vindmøller ligeledes stiger.
Selvom Danmark og danskerne ikke er løbet tør for hverken gas eller el, er det netop et forebyggende tiltag, da mangel på energi hen over vinteren er en potentiel risiko. Det fik regeringen til at iværksætte den omtalte energispareplan, hvor det mest omdiskuterede tiltag omfattede den nu famøse sænkelse af temperaturen til 19 grader i offentlige bygninger.
Danmark har da også erfaring at trække på, da vi tidligere har befundet os i en energikrise. Krig i Mellemøsten blev nemlig startskuddet til oliekrisen i 1973, som medførte voldsomme stigninger i prisen på olie. Dengang indførte man i Danmark blandt andet bilfrie søndag i et forsøg på at skabe energibesparelser. Det varede dog blot få måneder, inden restriktionerne i Danmark blev ophævet igen.
Hvor stor en forskel medfører temperatursænkningen?
Når vi kigger på den forskel, som temperaturændringen medfører, er det relevant at se på flere forskellige faktorer. Hvilken forskel gør det for energibesparelsen, og hvilken forskel gør det for dig personligt, når du skal arbejde i et koldere arbejdsmiljø end det, som du har været vant til?
Hvor koldt er 19 grader?
Normalvis ligger temperaturen på 21-22 grader i de offentlige bygninger, og derfor kan et temperaturdyk på 2-3 grader måske virke som småtterier. Men selv små ændringer i temperaturen kan dog have en relativt stor påvirkning på arbejdsmiljøet.
Da energispareplanen i september måned blev rullet ud, talte DR med Lars Gunnarsen, som er professor i sundhed i byggeriet ved Aalborg Universitet. Gunnarsen fortalte dengang, at der på en arbejdsplads med en indendørs temperatur på 19 grader vil være et behov for at iklæde sig mere tøj, end man ellers ville have gjort under normale omstændigheder.
Som mennesker kan vi uden problemer klare at lave kontorarbejde uden vanter i 19 grader, men for nogle personer kan det være nødvendigt at hoppe i et par lange underbukser og hive en tykkere trøje over hovedet i sådan en situation. Sænkes temperaturen yderligere, vil vi derimod begynde at få stive fingre og blive kolde om næsen.
En lav temperatur er ikke nødvendigvis negativt
En lav temperatur behøver dog ikke at være negativt, da det også kan medføre positive ændringer, hvis termometeret viser omkring 20 grader. Det er nemlig her, at vi som mennesker opnår den bedste mentale præstationsevne.
Et køligere arbejdsmiljø kan dog opleves og føles vidt forskelligt fra person til person. Faktorer som køn og kondition har også indflydelse på, hvor gode vi er til at holde på varmen. Mænd har for eksempel større muskelvæv og en højere varmeproduktion.
Andre faktorer, som man skal være opmærksom på, er det psykologiske aspekt, da det også spiller en rolle i vores opfattelse af en temperatur på 19 grader. Her handler det i høj grad om vores forventninger og forberedelse til situationen. Forventer vi en lavere temperatur, vil vi nemlig også klæde os derefter.
Temperaturen skal dog ikke længere ned end 19 grader, da det kan føre til andre problemer end blot stive fingre og en kold næse. Ved lavere grader opstår der nemlig kondens, hvilket vil øge risikoen for, at der kan opstå skimmelsvamp.
Hvor stor er energibesparelsen?
Da temperaturændringen blev præsenteret, lød der i første omgang ingen præcise meldinger om, hvilken effekt det ville have, og hvor store besparelser der potentielt set kunne opnås.
Selvom der ikke blev præsenteret nogen konkrete tal på de mulige besparelser, ved man dog, at man som tommelfingerregel kan spare cirka fem procent, når man sænker temperaturen med én grad.
Her, et par måneder efter at initiativet trådte i kraft, har DR undersøgt sagen og i den forbindelse lavet en spørgerunde blandt kommuner i Danmark. Undersøgelsen viste, at flere kommuner har opnået store besparelser ved at justere temperaturen til de 19 grader.
Tårnby Kommune havde blandt andet formået at reducere sit forbrug af varme med 20 procent i oktober måned 2022 sammenlignet med oktober måned i 2021. Det samme billede kunne ses i Fredensborg, hvor man på rådhuset havde formået at mindske forbruget med hele 45 procent, mens skoler i Haderslev og Esbjerg brugte 21 procent mindre varme.
På trods af de koldere betingelser på arbejdspladsen og i skolerne opleves den lave temperatur dog generelt set ikke som et problem. Det siger borgmester i Fredensborg, Thomas Lykke, som også fortæller, at medarbejdernes egen indsats er medvirkende til succeshistorien. Nogle af medarbejderne på rådhuset bruger nemlig pauserne på at lave lidt gymnastik, mens andre bruger tæpper eller benytter sig af fingervanter for at holde på varmen.
Vil du gerne blive endnu klogere på alverdens emner om energi og strøm, kan du med fordel besøge vores vidensunivers, hvor du blandt andet kan læse meget mere om sparetips, elpriser, elmarkedet eller den grønne omstilling. Du finder vidensuniverset her.
