Få eSIM på din mobil: komplet guide
Hvad er et eSIM og hvordan aktiverer du det? Få svarene og meget mere info i denne guide, hvor vi forklarer alt, du bør vide om fremtidens SIM-kort: eSIM.
Indhold
Hvad er eSIM?
Hvordan bestiller du eSIM?
Hvilke fordele er der ved eSIM?
Hvilke mobiler understøtter eSIM?
Guide: Sådan aktiverer du eSIM
Vi tilbyder Danmarks bedste mobile netværk
Hvad er eSIM?
Et eSIM er en digital udgave af det fysiske SIM-kort, som du kender. I stedet for det traditionelle SIM-kort får du med eSIM en form for SIM-profil, som du scanner ind på din mobil via en QR-kode. Funktionen er præcis den samme. Du slipper blot for det fysiske kort, hvilket både er mindre besværeligt og mere bæredygtigt. Med eSIM kan du komme i gang på få minutter, fremfor at skulle vente flere hverdage, som det typisk vil tage at få tilsendt et SIM-kort med posten.
Hvordan bestiller du eSIM?
Når du opretter dig som mobilkunde hos Velkommen, kan du i bestillingsflowet selv vælge, om du foretrækker eSIM eller SIM-kort. Hvis du allerede er kunde og gerne vil skifte dit fysiske simkort ud med et eSIM, kan du bestille det via din kundeprofil under SIM-kort. Hvis du har nogen udfordringer eller spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Steppene herfra forklarer vi dig lidt længere nede på siden, i en komplet guide, til hvordan du aktivirer dit eSIM.
Hvilke fordele er der ved eSIM?
Spørger du os, er der faktisk kun fordele ved eSIM. Vi har oplistet tre af dem her:
1. Effektivt, omkostningsfri og større sikkerhed
Mister du din mobil, kan du nemt og hurtigt spærre dit eSIM og få tilsendt en ny kode, når du har fået en ny mobil. På den måde slipper både for at bekymre dig og at vente på et nyt fysisk SIM-kort.
2. Flere numre på én enhed
Du kan med eSIM have to numre tilknyttet samme telefon. Hvis du fx både har et privat- og arbejdsnummer, er det virkelig praktisk, så du kan veksle mellem numrene efter behov.
3. Miljøvenligt
Med eSIM slipper vi både for omkostninger til plastik, papir og transport. Når du vælger eSIM er du derfor med til at passe på vores jord!
Hvilke mobiler understøtter eSIM?
For at få eSIM kræver det, at din mobil er en forholdsvis ny model. Har du en iPhone skal det fx mindst være en 11’er. Hvis du er i tvivl om du kan få eSIM, kan du nemt og hurtigt tjekke det ved at indsatse * # 0 6 #, der hvor du indtaster telefonnumre, når du skal ringe op. Kommer der et EID-nummer frem på skærmen, så understøtter din mobil eSIM-funktionen.
Nedenfor har vi har også samlet en liste over hvilke telefoner som understøtter e-sim. 😊
Apple: Alle nye iPhones produceret fra 2018 og frem
iPhone 15, 15 Plus, 15 Pro, 15 Pro Max
iPhone 14, 14 Plus, 14 Pro, 14 Pro Max
iPhone 13, 13 Mini, 13 Pro, 13 Pro Max
iPhone 12, 12 Mini, 12 Pro, 12 Pro Max
iPhone 11, 11 Pro, 11 Pro Max
iPhone XS, XS Max
iPhone XR
iPhone SE 2 (2020), SE 3 (2022)
Samsung:
Galaxy A54
Galaxy S24, S24+, S24 Ultra
Galaxy S23, S23+, S23 Ultra, S23 FE
Galaxy S22, S22+, S22 Ultra
Galaxy S21, S21+, S21 5G, S21+ Ultra 5G
Galaxy S20, S20+, S20+ 5G, S20 Ultra, S20 Ultra 5G
Galaxy Note 20, Note 20 Ultra 5G
Samsung Fold LTE model
Galaxy Z Flip, Flip 3 5G, Flip 4, Flip 5 5G
Galaxy Z Fold, Fold2 5G, Fold 3 5G, Fold4, Fold 5 5G
Google pixel:
Pixel Fold
Pixel 8, 8 Pro
Pixel 7, 7 Pro
Pixel 6, 6a, 6 Pro
Pixel 5
Pixel 4, 4XL,4a, 4a 5G
Pixel 3, 3XL, 3a, 3a XL
Huawei:
Huawei P40 & P40 Pro
Mate 40 Pro
Andre:
Motorola Razr & Razr 5G
Microsoft Surface Duo
Sony Xperia 10 III Lite
Sony Xperia 1 IV
Surface Pro X
OnePlus 11 5G
Guide: Sådan aktiverer du eSIM hos Velkommen
Når du skal aktivere dit eSIM er det vigtigt, at du gør det fra et pålideligt WiFi-netværk. Start processen fra en computer eller tablet, da du skal bruge din mobil til at scanne en QR-kode.
Hvis du allerede er Velkommen-kunde og har et fysisk SIM-kort, der skal erstattes af et eSIM, skal du fjerne det fysiske SIM-kort fra din mobil, før du aktiverer dit eSIM.
Step 1: Log dig ind som kunde via Tele og Bredbånd
Step 2: Valider dig med MitID
Du viderestilles nu til login-side med MitID. Indsat dit brugernavn og log ind.
Efter succesfuld MitID-godkendelse, skal du angive dit CPR-nummer. Husk at bruge det CPR, der står under stamdata.
Step 3: Aktiver dit eSIM med QR-kode
Der vises nu en QR-kode. Scan QR-koden med din mobils kamera. Kameraet vil registrere, at det er et mobilabonnement.
De næste trin sker direkte på din mobil.
Klik på den gule knap “mobilabonnement”
Hvis du har problemer med at scanne koden kan du alternativt åbne indstillinger på din mobil og gå fra Indstillinger -> Mobilenetværk -> Tilføj eSIM.
Step 4: Aktiver eSIM på din mobil
Nu kan download og konfiguration af dit eSIM begynde.
Klik på Fortsæt
Telefonen downloader og installerer dit eSIM. Dette kan tage lidt tid. Du får en bekræftelse på skærmen, når installationen er færdig.
Nu kan du vælge at navngive dit eSIM med en etiket. Det er fx smart, hvis du har mere end et kort, så du kan kende forskel på numrene.
Som standard hedder dit første kort “Primær”. For at omdøbe det, skal du klikke på den lille pil.
Herefter skal du angive, hvilket kort/nummer, du ønsker skal være standardnummer ved opkald og sms.
Angiv nu dit standardnummer til mobildata.
Hvis du har to numre, skal du aktivere “Tillad at skifte brug af mobildata” for at sikre, at det sekundere nummer også har adgang til at foretage opkald mv.
Vælg om du vil tilgå iMessage & FaceTime
Dit eSIM er nu installeret, og du vil under Mobilnetværk kunne se dit eSIM og dine evt. andre simkort.
Når du tilgår et af dine kort kan du til og frakoble dem
Det er også her du kan ændre i forskellige indstillinger, aktivere 5G, fjerne pin osv.
Vi tilbyder Danmarks bedste mobile netværk
Hvad end du vælger eSIM eller det traditionelle fysiske SIM-kort, er du garanteret at blive koblet på Danmarks bedste netværk som mobilkunde hos Velkommen. Vi bruger nemlig TDC NET, der hvert år siden 2016 er blevet kåret som den bedste mobilnetværksoplevelse. Læs hvorfor i artiklen: Bedst i test: Danmarks suverænt bedste netværk