Spar på varmeregningen med boligforbedringer
Opvarmningen af boligen står for cirka 50% af det samlede energiforbrug for en dansk gennemsnitsfamilie. Hvis ikke du allerede har gjort det, er det derfor en rigtig god idé at forbedre din bolig. så varmen ikke fosser ud. I denne artikel viser vi dig, hvordan du kan forbedre din bolig og banke varmeregningen lidt ned. Og så får du også to andre gode sparetips med på vejen.
I de kolde måneder opholder vi os typisk meget mere indenfor. Det resulterer i, at varmeregningen er ekstra høj i vinterhalvåret. Energistyrelsen har lavet 3 overordnede råd til, hvordan du kan spare på varmen – til gavn for din økonomi og miljøet.
Dem har vi samlet til dig i en lille oversigt her.
Sådan undersøger du, om du kan forbedre din bolig
Energistyrelsens råd nummer 2 handler om at lave forbedringer i boligen. Det kan for eksempel være at optimere isoleringen eller at udskifte vinduer og døre. Det kan du læse mere om i artiklen Spar på varmeregningen – 4 gode råd til din bolig.
I forbindelse med rådet har Energistyrelsen lavet en rigtig smart energimærke-beregner. Med den kan du nemt finde ud af, hvor energieffektiv din bolig er. Samtidig kan du bruge den til at undersøge, hvordan du får en mindre varmeregning og en mere energieffektiv bolig.
Vi giver dig et eksempel nedenfor.
Prøv selv Energistyrelsens Energimærke-beregner og få styr på, hvor meget DU kan spare på varmeregningen ved at investere i forbedringer af din bolig.
Kilde: Alle spareberegningerne stammer fra Energistyrelsen. Der vil selvfølgelig forekomme udsving i, hvor meget hver enkelt vil kunne spare i kr. i varme og strøm alt afhængigt af boligtype mm.
Få flere sparetips
Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om Energistyrelsens råd 1 og 3 har vi uddybet dem i artiklerne: Bør du skifte varmetype? og Spar på varmeregningen – 4 tips til hverdagen.
Er du på udkig efter sparetips til både el, varme og meget mere, kan du gå på opdagelse på vores side Sparetips og nyttig viden.