Velkommens generelle konkurrencebetingelser

Ved de fleste tilfælde skal man være over 18 år for at kunne deltage i konkurrencer arrangeret af Velkommen A/S, medmindre andet er beskrevet. Velkommen A/S forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år, samt i nogle tilfælde hvor det påkræves at man i forvejen er eksisterende kunde hos Velkommen A/S. Hvis dette skulle være tilfældet, så vil dette være beskrevet.

Medmindre andet er tilkendegivet, er deltagelsen gratis, og hver person kan kun deltage én gang. Forsøg på snyd og brug af falsk navn og adresse vil medføre udelukkelse fra konkurrencen.

Konkurrencer har kun til formål at være underholdende eller ril at yde vores eksisterende kunder en ekstra gode. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod Velkommen A/S.

Præstationer i forbindelse med deltagelse i en konkurrence er Velkommen A/S’s ejendom og må ikke overgives til tredje part medmindre andet er aftalt.

Alle konkurrencevindere kontaktes direkte og offentliggøres på Velkommens hjemmeside, Facebook og Instagram, hvilket man giver samtykke til, når man tilmelder sig konkurrencen.

Præmier, der ikke er afhentet 3 uger efter de er vundet, forbliver Velkommen A/S’s ejendom. I forbindelse med afhentning af præmier på Velkommen A/S’s eget kontor kan Velkommen A/S kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation som pas eller kørekort.

Ansatte hos Velkommen A/S og deres husstande må ikke deltage i konkurrencer. Ansatte hos samarbejdspartnere og dens husstand må heller ikke deltage i konkurrencer, hvor samarbejdspartneren er sponsor.

Tilmeldinger modtaget efter sidste tilmeldingsfrist vil ikke komme i betragtning. Det er alene Velkommen A/S, der afgør om en tilmelding, er modtaget rettidigt og kan godkendes. I en konkurrence, hvor deltageren efterfølgende skal indgå i en rækkefølge, forbeholder Velkommen A/S sig ret til at afgøre, hvilket nummer deltageren skal have.

Det er deltagerens eget ansvar, at tilmeldingen kommer rettidigt frem. Velkommen A/S kan ikke holdes ansvarlig for problemer med tilmeldingen, hvad enten det sker på internettet, pr. telefon, e-mail, post eller lignende.

Velkommen A/S kan bestemme, at deltagelse i en konkurrence alene kan begrænses til en bestemt form for tilmelding eller i et begrænset fora som f.eks. Velkommen.dk, Facebook, Instagram eller lignende.

Gevinster kan ikke ombyttes til kontanter. En gevinst vil ikke blive udleveret til en vinder i fald, at personen i besiddelse af gevinsten vil overtræde lovgivningen.

Ved deltagelse i konkurrencer på nyhedsmail, Facebook, Instagram eller andre konkurrencer, hvor vinderen kontaktes direkte, er man indforstået med, at der foreligger en svarfrist på 7 dage efter vinderen er blevet kontaktet af Velkommen A/S. Overholdes denne svarfrist ikke, forbeholder Velkommen A/S sig retten til at finde en ny vinder.

Ved deltagelse i en konkurrence eller event hos Velkommen A/S er man indforstået med konkurrencereglerne.

Velkommen A/S forbeholder sig ret til at afslutte konkurrencer uden forudgående varsel. Velkommen A/S’s afgørelse i forbindelse med konkurrencer er endelig.