Indslag iom Velkommen i DR kontant

Det vigtigste hos Velkommen er at tage hånd om vores kunder, og få alle til at føle sig velkomne. Derfor er det med stor vemodighed, at vores underleverandører har foretaget vildledende markedsføring, hvorfor vi har været en del af et indslag i DR-programmet ‘Kontant’. Det er meget beklageligt og bestemt ikke den måde som vi ønsker at drive vores forretning på. Vi tager kraftigt afstand fra de metoder, nogle af vores underleverandører har brugt. Som konsekvens har vi opsagt flere af dem og indskærpet kraftigt overfor de øvrige. Vi er enige i, at der har været fejl, og vi beklager overfor de forbrugere, der har følt sig vildledt.

For en god ordens skyld har vi yderligere nu sat fokus på regler, procedurer og holder skarpt øje med nuværende underleverandører, internt i Velkommen, for at få ryddet eventuelle misforståelser af vejen.

Et billigt elselskab er et faktum
Vi kan dog konstatere, at Velkommen er et billigt elselskab. Vores produkter har variable priser, som i hele 2020 har ligget under markedsgennemsnittet – og dette selvom vi kun sælger grøn strøm.

Elmarkedet er svært at gennemskue. Hos Velkommen startede vi med det mål at gøre vores bedste for at skabe enkelthed i elregningen.  Vi kan ikke genkende de priseksempler, der bliver fremlagt i Kontant-indslaget. Når vi sammenligner dem med vores egne kundeoplysninger, er vores pris billigere, end den, der er fremlagt i Kontant. Derfor arbejder vi fortsat for at gøre elregningen så let at gennemskue som muligt, og vi står altid klar til at besvare vores kunders spørgsmål til den, så der ikke sker lignende misforståelser.

Vi beklager endnu en gang de fejl, der er begået vedrørende vores og vores underleverandørers markedsføring. Det er ikke sådan, vi ønsker at drive forretning. Vi har heldigvis flere og flere glade og tilfredse kunder, og den udvikling vil vi gøre alt for at fortsætte.