Læsetid: 2 min.

Information vedrørende indefrysningsordning

Sådan skal du forstå udmeldingerne:

Opdateret nyhed 28.10.2022
Læs mere og eventuelt tilmeld dig indefrysningsordningen her.

——

Opdateret nyhed 23.09.2022

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en aftale om vinterhjælp set i lyset af de stigende energipriser, der er fulgt som en konsekvens af den høje inflation.
Det meddeler Finansministeriet fredag morgen. I en pressemeddelelse fortæller ministeriet, at aftalen bliver præsenteret fredag klokken 9.40 i Finansministeriet ved Christiansborg.

Ifølge pressemeddelelsen er regeringen, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne med i aftalen.

De overordnede punkter i aftalen er:

  • Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
  • Indefrysningsordning for husholdninger
  • Indefrysningsordning for virksomheder
  • Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
  • Bedre forsyning af træpiller
  • Skrotningsordningen udvides med træpillefyr
  • Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
  • Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
  • Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
  • Lempelse af elafgift for varmepumper
  • Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter

Det skal fremhæves, at konkrete detaljer ift. nævnte endnu ikke kendes.
Der forefindes derfor endnu ikke yderligere information.

Vil du holdes opdateret?

Ønsker du at få information omkring fremlagte fra regeringen, når der er noget nyt i sagen, så skriv dig op her.

——

Nyhed 14.09.2022
Statsminister Mette Frederiksen indkaldte til pressemøde onsdag d. 14  september klokken 13 om de stigende energipriser.
 
Til start er det vigtigt at slå fast, at fremlagte til pressemødet er et forslag til et initiativ, som endnu ikke er vedtaget, men som først skal forhandles i Folketinget.
Til pressemødet præsenterede regeringen et forslag om, at danskerne skal have mulighed for, at indefryse ekstraregninger.
Hvis fremlagte bliver vedtaget, vil det betyde, at hvis forbrugerens regning stiger til en pris, som overskrider prisen fra sidste efterår (2021), så vil man kunne udskyde overskreden betalingsdel af regningen til et senere tidspunkt.

Det skal igen fremhæves, at nævnte kun er et forslag og derfor ikke vedtaget.
Der forefindes derfor endnu ikke yderligere information.