Vindmøller

Hvordan fungerer de egentlig?

Hvordan fungerer en vindmølle?

Man har længe vidst, at man kunne udnytte vinden til energi. Det har man blandt andet set gennem 1000 år, ved at vindens kræfter driver sejlskibe fremad. Heldigvis er der nu udviklet en ny teknologi, som gør, at vi kan udnytte vindens energi til at omdanne vind til strøm. Strømmen i Danmark kommer fra forskellige kilder, heriblandt olie, gas, kul, sol, vand og vind. Vindenergien er en vedvarende energikilde, og er et godt svar på verdens mange klimaproblemer.

Danmark er et land mere af vind end af sol, hvorfor vi i stor stil har forsket i vindmølleteknologi, og er i besiddelse af flere store vindmølleparker. Der ses også husstandsvindmøller i de private hjem, der bruges som et alternativ til solcelleanlæg, men disse er dog langt fra udbredte. Det skyldes, at det blandt andet kræver en række tilladelser fra kommunen at få lov til at opsætte en vindmølle.

I gamle dage blev vindmøllerne brugt til at male korn og pumpe vand, men i dag kan de udnyttes langt mere fornuftigt – nemlig til at producere bæredygtig strøm til de mange danske husstande.

Hvordan omdannes vindens energi til strøm?
En vindmølle er en transducer, som omdanner vindens energi til strøm. Jo højere vindhastighed, jo mere energi er der også i vinden, hvorfor de fleste vindmølleparker er placeret på vandet. Det skyldes, at vind har mere fart på over vand end over land.

Vindmøllen fungerer helt lavpraktisk således at, vinden får vindmøllens vinger til at rotere, hvorved der dannes strøm.

En vindmølles vinge har en flad side, der vender mod vinden, som gør, at vindens tryk får vingerne til at rotere. Der opstår vind omkring vingen når denne drejer rundt og skær omkring luften. Vingerne sidder fast på en hoved aksel, og når vingerne roterer, så drejer akslen rundt med samme hastighed. Dog roterer de ikke med en sådan hastighed, at vi kan udnytte dem til strøm, og derfor sidder en masse store og små tandhjul inde i gearkassen sådan, at hovedakslens omdrejninger bliver mangedoblet til omkring 1000 omdrejninger i minuttet. Med denne hastighed drejer akslen en roter med magneter rundt inde i en generator, herved bliver der skabt vekselstrøm, på grund af seks spoler med ledninger, som sætter elektroner i bevægelse.

Vindmøllerne er tilsluttet vores forsyningsnet, som er et forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra forskellige kilder til de danske forbrugere. Dette sker gennem en række ledninger på master og kabler i jorden.

Fordelene ved vindmøller
Det kommer nok ikke bag på nogle, at den største fordel ved vindmølleenergien er, at denne er klimavenlig, og dermed ikke forurener vores jordklode. Herudover viste en beregning fra det Europæiske Miljøagentur, at de eksisterende vindmøller i 2020 kunne dække EU's samlede forbrug af el hele tre gange.

Nogle gange blæser det så meget, at vindmøllerne producerer endnu mere strøm, end hvad vi har brug for. Denne overskudsenergi kan man bruge til elektrolyse. Det betyder, at man kan fremstille CO2-neutrale syntetiske brændstoffer ved elektrolyse af vand og kuldioxid. På den måde omdannes den overskydende energi til fossile brændstoffer – altså benzin, diesel og naturgas på en bæredygtig måde.

En tredje fordel ved vindmøller er, at de kræver forholdsvis lidt plads i forhold til den mængde af elektricitet som de producerer. Samtidig er vindmølleteknologien i rivende udvikling, og bliver større og mere effektive i takt med, at omkostningerne ved at anbringe dem falder.

Ring mig op

Kunne du tænke dig et godt tilbud?

Har du brug for hjælp til din bestilling, så lad os ringe til dig.