Gør elregningen mindre

5 tips til en billigere elregning

Gør elregningen mindre: 5 tips

En finger i vejret hvis du gerne vil spare på omkostningerne i dit husholdningsbudget. Okay, vi kan ikke se jer læsere, men hvis vi kunne, ville vi formentlig ikke kunne se skoven for bare fingre. Selvfølgelig vil de fleste gerne spare penge, så der er mere til alt det sjove. Samtidig er det ikke sjovt at skulle gå på kompromis med komforten i hverdagen. Det er heldigvis nemmere, end de fleste går og frygter og med lidt nye vaner og enkle tips er det nemlig muligt at spare en hel del penge på elregningen hvert år.

De store syndere i en husstands elforbrug er vask, underholdning og køle- og fryseapparater, der udgør hhv. 22%, 19% og 15% af et parcelhus’ elforbrug. Herunder finder du fem sparetips, der er enkle at gå til, som du formentlig ikke vil kunne mærke i dagligdagen – udover på elregningen:

  1. Sluk lyset hver gang, du forlader et rum. Det er helt sikkert noget, du har hørt før, men du sparer 300 kr./år, så det kan faktisk betale sig. Skifter du dine halogenpærer til LED-pærer, sparer du yderligere 80 kr./år per pære.

  2. Sæt temperaturen ned og vask dit tøj ved 20 grader i stedet for 40 grader eller 30 grader i stedet for 60 grader. Halverer man temperaturen fra 40 grader til 20 grader, sparer man 55% af elforbruget. I en vaskemaskine i energiklasse A+++ kan du spare 210 kr./år.

  3. Tør tøjet udenfor i stedet for i tørretumbleren. Det giver sig selv, at du både sparer penge på strøm og på indkøb og slid af en tørretumbler. Alternativt kan du skifte din tørretumbler til en nyere model. Har du en tørretumbler i energiklasse C, bruger den ca. dobbelt så meget strøm som en i energiklasse A+.

  4. Sluk på stikkontakten: TV, computere, printere, højttalere, PlayStations, routere, mikrobølgeovne... Alt det og meget andet står på standby døgnet rundt i dit hjem. Det koster mellem 500-1000 kr. årligt, så gør det til en vane at slukke på stikkontakten, når tingene ikke bliver brugt. Vær dog opmærksom på, at der er noget elektronisk udstyr, der ikke har godt af at blive slukket, så læs manualen først.

  5. Fyld opvaskemaskinen op og spar 170 kr./år. Vi fylder nemlig kun i gennemsnit vaskemaskinen 2/3 op. Skruer du også ned for temperaturen fra 65 grader til 50/55 grader, bruger du yderligere 10-20% mindre strøm.

Du kan blive endnu klogere på disse links, hvor vi selv er blevet inspireret og har fundet tal.

Sparenergi.dk - Hvor meget el bruger du?
Tænk.dk - 7 sparetips
Bolius.dk - Find strømslugerne i dit hjem


Ring mig op

Kunne du tænke dig et godt tilbud?

Har du brug for hjælp til din bestilling, så lad os ringe til dig.

1

TILFØJ FLERE PRODUKTER OG FÅ STØRRE MIT HJEM BESPARELSE

KR

Normalpris pr. md.:

9900

Total pris med Mit Hjem pr. md.:

9900