Overvejer du at skifte til elbil?

Her er 5 ting du bør overveje

5 ting du bør overveje, før du skifter til elbil

Der er altid meget man skal forholde sig til, når man skal købe en ny bil, og for mange er der endnu flere, når de overvejer at skifte til en elbil. Derfor får du her vores anbefalinger til, hvilke overvejelser, du bør gøre dig i den forbindelse.

  1. Hvor langt kører en elbil?
    Uanset hvilken type bil, du overvejer at købe, bør du altid starte med at se på dit kørselsbehov. Langt de fleste vil kunne få dækket deres kørselsbehov med en elbil, men du skal være ekstra opmærksom på elbilens rækkevidde, hvis du har meget langt til arbejde, eller hvis du kører meget på motorvej.

  2. Rækkeviden har tidligere været en stor udfordring for elbilerne, men sådan er det ikke længere. Nu er der nemlig mulighed for hurtigladning, der er et bedre netværk af opladere, og så er rækkevidden endda udvidet på nogle af de nyeste modeller. Du skal dog stadig forholde dig til, hvor langt bilen skal kunne køre, og hvordan opladninger mellem køreture ville passe ind.

    Som med alle andre biltyper, afhænger en elbils rækkevide af, hvordan du kører. Du kan nemlig opnå en længere rækkevide ved at optimere din køreteknik. Du bør også være opmærksom på, at elbilers rækkevidde falder med 20 – 50% om vinteren, når bilen skal varmes op. En realistisk rækkevidde for forskellige elbiler ligger derfor og spænder mellem 80 km til 400 km.

  3. Hvilke opladningsmuligheder har du?
    En anden vigtig overvejelse, du bør gøre dig, handler om dine opladningsmuligheder. Hvis du bor i eget hus, kan du lade op med en ladeboks hjemme hos dig selv. Det betyder, at din bil kan blive opladt, mens den holder stille. Du kan vælge mellem at købe en ladeboks eller få et abonnement på en – og det er en god idé at regne på, hvad der ville fungere bedst for dig.

  4. Det bliver straks lidt mere besværligt, hvis du bor i lejlighed eller rækkehus, for der kan du opleve flere udfordringer med at få din egen ladeboks. Dette giver naturligvis anledning til, at du må overveje, hvor du ellers vil kunne lade din bil op - er der opladningsmuligheder på din arbejdsplads eller tæt på den?

    De fleste opladninger vil for manges vedkommende ske hjemme eller ved en anden fast ladeplads. Til hjemmeladning har de fleste elbiler et ’Type 2-stik’, men der findes ikke nogen standardisering af opladning. Derfor bør du være opmærksom på, hvilke ladestik der er, på de biler du kigger på.

    Det gælder især når du skal oplade udenfor hjemmet, at du skal tjekke ladestik. Bilerne kan have et ekstra ladestik (udover Type-2-stikket), og det er enten et ’CCS-Combo’ eller ’CHAdeMO’-hurtigladestik. Du bør derfor undersøge, hvor der findes ladestandere, som passer til stikket på den bil, du overvejer.

    Vær derudover opmærksom på om den elbil du overvejer kan hurtiglades. Det kan størstedelen af elbiler i dag nemlig, og det betyder, at de på 30 – 60 minutter kan lades 80% op.

  5. Har du brug for en trækkrog på din bil?
    Dette spørgsmål kan du med fordel stille dig selv. De fleste elbiler er nemlig ikke godkendt til montering af anhængertræk, og oftest må de elbiler der er godkendte til det, kun trække begrænset vægt. Så hvis det er meget vigtigt at have trækkrog på bilen, kan det være, at du skal overveje en plugin-hybrid i stedet for en elbil.

  6. Hvad med det økonomiske aspekt?
    Registreringsafgiften er ved at blive indført, og hvor man til og med i år kan nøjes med at betale 20% af den, stiger procentsatsen til 65% i 2021, 90% i 2022 og 100% fra og med 2023. Det kan være værd at have in mente, så du kan planlægge derefter, hvis det giver mening for dig.

  7. En anden faktor er, at der ikke findes et særlig stort marked for brugte elbiler (endnu), men det vokser, og du kan da også finde en brugt elbil, hvis du vil det. Lige nu er gensalgsværdien for elbiler høj, men der er ikke særlig mange købere, hvis du skal sælge din elbil.

    Der findes naturligvis elbiler i forskellige prisklasser, men generelt er elbiler dyrere end konventionelle biler – dog er det billigere at køre på el end på benzin og diesel, og så er omkostningerne forbundet med service og generel vedligeholdelse også lavere

  8. Og hvad så med garanti og service af bilen?
    Som udgangspunkt er der ikke længere garanti på elbiler end andre typer af biler – der kan dog være udvidet garanti på batteripakken og andre højvoltskomponenter.

    Fordi bremserne på elbiler ikke bliver brugt i lige så høj grad som bremserne på konventionelle biler, kan der være behov for hyppigere vedligeholdelse af disse.

    Når det kommer til service, så er er serviceintervallet på de fleste biler det samme som på andre biler. Ofte vil service af en elbil kræve, at du besøger et mærkeværksted, fordi disse har særlige testere til service af lige netop elbiler. Du kan dog også finde andre værksteder, som vil servicere elbiler


Ring mig op

Kunne du tænke dig et godt tilbud?

Har du brug for hjælp til din bestilling, så lad os ringe til dig.