Velkomsttilbud – Streaming

Betingelser for kampagnen

Streamingtjenesten (Netflix, Spotify eller Disney +), der indgår i vores Velkomsttilbud, bliver sendt som en indløsningskode til den e-mailadresse, du har oplyst i forbindelse med din bestilling indenfor fem hverdage efter din aftale går aktiv. Datoen for hvornår du går aktiv fremgår af din ordrebekræftelse. Koden giver adgang til 6 måneders abonnement på den valgte tjeneste.

Bemærk, at velkomsttilbuddet er en del af din elaftale hos Velkommen og kun gælder for tilmeldinger i perioden 01.12.2020 til 31.03.2021 og så længe lager haves.

Indløsningskoden, du får tilsendt som en del af Velkomsttilbuddet, er underlagt handelsbetingelserne hos formidleren af gavekortet, starselect.com / Starselect B.V. – KvK 52837610. Du kan se handelsvilkårene her: https://cdn.startselect.com/pdf/terms/2020-06-en-all.pdf

Velkommen er ikke selv udsteder af gavekortet. Vær derfor opmærksom på, at vilkårene for indløsning af gavekortet vil afhænge af dit valg af (udsteder af) gavekort. Det er således udstederen af gavekortet, du vælger, såsom Netflix eller Spotify, der fastsætter vilkårene for indløsning af gavekortet, eventuel ombytning af gavekortet, gebyrer, klageadgang mv. Vær også opmærksom på, at gavekortets gyldighedsperiode vil afhænge af det gavekort, du vælger.

Hvis du har udnyttet gavekortet og efterfølgende (men inden for fortrydelsesfristen) fortryder indgåelsen af din elaftale hos Velkommen, skal du returnere varen eller tilbagebetale et beløb svarende til gavekortets værdi. Læs nærmere herom nedenfor.

Du vil få tilsendt en kode og kort guide digitalt, som du skal bruge for at indløse gavekortet. Guide til indløsning kan også findes på https://startselect.com/dk-da

Velkommens generelle leveringsbetingelser for elaftalen kan findes her: https://velkommen.dk/betingelser-energi

Særligt om returnering af varen, hvis du fortryder elaftalen

For elaftalen gælder der en samlet bindingsperiode på 6 måneder. Det betyder, at aftalen kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, dog tidligst når der er gået 5 måneder fra aftalens indgåelse (dvs. når bindingsperioden er udløbet). Derefter kan du til enhver tid opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Du har imidlertid fortrydelsesret, hvilket betyder, at du inden for 14 dage fra din tilmelding til elaftalen hos Velkommen kan træde tilbage fra aftalen. Hvis du ønsker at udnytte fortrydelsesretten, skal du kontakte os på følgende e-mailadresse: kundeservice@velkommen.dk eller tlf. 70807800.

Bemærk dog, at hvis du fortryder aftalen, vil gavekortet blive trukket tilbage. Vi forsøger at tilbagetrække dit gavekort hos Starselect.com, når vi modtager dit ønske om fortrydelse af elaftalen.

Hvis gavekortet allerede er indløst, er du forpligtet til at returnere os den vare, du har fået ved at indløse gavekortet. Er dette ikke muligt – eller hvis du gerne beholde den vare du har købt – vil det medføre en opkrævning på et beløb, der svarer til gavekortets værdi.

Klageadgang og øvrige vilkår

Hvis du ønsker at klage, bedes du i første omgang sende en mail til kundeservice: kundeservice@velkommen.dk. Herefter vil Velkommen gennemgå sagens oplysninger og træffe en beslutning på baggrund heraf.

Hvis du ikke er enig i Velkommens beslutning, kan du klage til:

Ankenævn for Energiområdet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 41 71 50 00 eller på mail post@energianke.dk www.energianke.dk.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Lovvalg: Tvister mellem kunden og Velkommen afgøres efter dansk ret.

Nærværende betingelser er senest opdateret den 07. januar 2021