Læsetid: 6 min.

Hvornår er strømmen billigst?

Det er svært at sige, fordi prisen på strøm varierer meget. En hovedregel er, at en øget efterspørgsel giver en højere elpris. Generelt er elprisen billigere om natten mellem kl. 00.00 og 06.00, og når solen skinner og vinden blæser.
Læs mere om hvordan du kan følge elprisen time for time og meget mere i denne artikel.

Indhold:
Ofte billigere strøm om natten.
Flyt dit strømforbrug.
APP: Elpriser time for time.
Hvordan regulerer jeg mit elforbrug?
Omlæg dit strømforbrug.
Spare flere penge på strøm.
Faktorer, som kan spille ind på elprisen.
Vælg elleverandør med omhu.
6 fordele ved en elaftale.

 

Ofte billigere strøm om natten 

Der er penge at spare på elregningen, hvis man kender og udnytter nogle helt konkrete retningslinjer. For eksempel spiller udbud og efterspørgsel en stor rolle, når man snakker elpriser. Efterspørgslen på strøm er mindre om natten, mens udbuddet er cirka det samme som i døgnets øvrige timer. I nattetimerne er elnettet altså mindst belastet, fordi størstedelen af os sover, og det betyder, at du ofte kan få en billigere indkøbspris for rå strøm om natten. Derudover er prisen for transport af strøm billigst fra kl. 24-06, og du vil i det tidsrum derfor også betale mindst muligt til dit lokale netsselskab.

Flyt dit strømforbrug og spar penge

Med tanke på udbud og efterspørgsel i henhold til strøm kan der altså være penge at spare ved at flytte dit strømforbrug. Din elregnings størrelse afhænger i høj grad af, hvilke tidspunkter på døgnet du bruger mest strøm, da elpriserne svinger helt ned på timeniveau med en variabel elpris aftale. Elpriserne er højest, når elnettet benyttes mest, hvilket det oftest bliver mellem 17-21 og særligt i vinterhalvåret (oktober-marts). Vil du have den billigste el, skal du forsøge at bruge strøm, når elnettet er mindst belastet og prisen for transport af strøm er billigst. Læs mere om hvordan du får et overblik over dette i næste afsnit.

Kort sagt: Til dig med et variabelt elpris produkt kan du med fordel udnytte elprisen, når den er billigst. Dette gælder både for elpriser time for time Odense, København, Aarhus, Ålborg, Esbjerg, Vejle eller hvor du end bor i landet. Gå efter at placere størstedelen af dit elforbrug i døgnets billigste timer. På den måde er der penge at spare på elregningen.

Elpriser time for time i app’en

Hvis du har en fjernaflæst elmåler, bliver dit elforbrug opgjort på timeniveau. Det skyldes, at den el, som du betaler for, bliver opgjort efter en timetarif, og din tarif bliver afregnet ud fra dit målte forbrug på timebasis. Dit lokale netselskab ejer de kabler, der transporterer strømmen til din bolig. Når disse kabler er mest belastede, betaler du også mere for transporten af den – og omvendt betaler du også mindre, når denne transport er mindst belastet.

Vil du gerne undgå, at din elregning stiger unødvendigt? Så kan det være en god idé at flytte noget af dit forbrug til andre tidspunkter af dagen. Helt konkret kan du forsøge at minimere strømforbruget mellem kl. 17 og 21, hvor der oftest er primetime i de danske hjem.

Hvordan regulerer jeg mit elforbrug?

Det vil være så godt som umuligt at undgå at bruge strøm mellem kl. 18-21 – især for børnefamilierne. Du skal selvfølgelig stadigvæk lave mad, se tv og have lyset tændt i disse timer. Men der er stadig penge at spare, hvis du omlægger dit forbrug af strøm. Det kan du gøre ved f.eks. at sætte opvaskemaskinen i gang, vaske tøj eller bruge tørretumbleren på andre tidspunkter end der, hvor allerflest belaster elnettet. De tre strømkrævende gøremål, vi har nævnt som eksempler her, er nemlig energikrævende. Derfor kan det give en betydelig effekt på din elregning, hvis du flytter disse aktiviteter til et andet tidspunkt på dagen. Få gode råd til hvordan du kan spare på strømmen.

Hvor meget kan jeg spare ved at omlægge mit strømforbrug?

Spørgsmålet om, hvor meget du kan spare ved at flytte dit strømforbrug til ydertimerne, afhænger af, hvilke apparater du har til de forskellige gøremål, samt hvor mange gange om måneden du vasker dit tøj, bruger tørretumbleren eller noget helt tredje. Samtidig er elpriserne en uforudsigelig og dynamisk faktor. Derfor kan det være svært at sige, præcis hvor meget du vil spare ved at flytte dit elforbrug til andre tidsrum på dagen. Dog vil et estimat lyde på, at du kan spare omtrent 15 %, hvis du flytter dit elforbrug til de sene aftentimer eller til om natten. På nedenstående oversigt kan du se prisbesparelserne pr. år. Dette er gældende, hvis disse aktiviteter udelukkende tidligere er foregået i tidsrummet kl. 18-21, men flyttes til tidsrummet kl. 23-02:

Spar penge om natten

Beregningen er foretaget ud fra en gennemsnitlig timepris for uge 35 i 2022 i tidsrummet kl. 18-21 holdt op imod en gennemsnitlig timepris i tidsrummet kl. 23-02 i uge 35 i 2022. kWh-timepriserne er fundet på Nord Pool. Derudover antages det, at en vaskemaskine og en tørretumbler bruger 200 kWh om året, mens en opvaskemaskine gennemsnitligt bruger 250 kWh om året. Dette er udtryk for et gennemsnitligt forbrug for en familie bestående af 2 voksne og 2 børn.

Vil du spare flere penge på strøm?

Vi har lavet denne guide til dig, som gerne vil spare lidt ekstra penge på strøm. Helt nøjagtigt guider vi dig igennem, hvordan du selv kan tjekke, hvornår på døgnet indkøbsprisen for el typisk er på sit højeste og laveste.

Som vi har nævnt tidligere, er en hovedregel, at en øget efterspørgsel giver en højere elpris. Derfor er elpriserne typisk høje om morgenen, hvor alle er hjemme og gør sig klar til at fx at skulle på arbejde og i skole, og igen sidst på eftermiddagen og aftenen, hvor der skal laves mad, vaskes tøj eller ses fjernsyn. Om formiddagen samt natten er elnettet mindst belastet, fordi de fleste enten er ude af huset eller sover på disse tidspunkter. Det betyder, at du kan få billigere strøm om formiddagen samt natten. Du kan derfor spare penge ved fx at tidsindstille din opvasker, tørretumbler eller vaskemaskine til at køre på det billigste tidspunkt.

1.

Følg dette link til den Norske Elbørs NordPoolGroup og den aktuelle daglige timepris for indkøb af rå el: Market data | Nord Pool (nordpoolgroup.com)

2.

Sørg for, at boksen “Hourly” er valgt. Du kan med fordel også vælge værdien i DKK.

3.

Vælg, hvor i landet du bor:
DK1 = Vest for Storebælt
DK2 = Øst for Storebælt

4.

Tallene viser nu, hvad den aktuelle daglige timepris for indkøb af rå el har været de pågældende datoer og tider på døgnet. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan regne 100 % med tallene, du ser, når du tjekker for indeværende døgn. Den nøjagtige pris kan du først med sikkerhed se dagen efter. Elpriserne kan svinge meget og være mange gange dyrere, men også billigere på et givent tidspunkt kontra et andet.

Husk, at du altid kan vælge en dato/måned og gå tilbage i tiden og se, hvad elprisen var på et givent tidspunkt, fx sidste måned, i sommer eller for et år siden.

Faktorer, som kan spille ind på elprisen

Det er selvfølgelig mange faktorer, som kan spille ind ift. elprisens udsving. Det er især efterspørgsel og udbud, som skaber rammerne for dette. Nedenfor ser du et udpluk af enkelte faktorer, som kan spille ind på timeprisen:

  • Hvordan markedet ser ud for andre brændsler (olie, gas, CO2-kvoter osv.)
  • Vejrforhold (hvordan er mulighederne for at trække på vind- og vandenergi)
  • Krig eller andre politiske forhold i verden, som påvirker markedet

Vælg elleverandør med omhu – der er penge at spare på elregningen 

Hvis du ønsker en billigere elregning og er villig til at gøre dét ekstra herfor, er et godt tip at sætte sig ind i elmarkedet.
Prisen, som du betaler for el, afhænger af din elleverandør og hvilken aftale du har med denne. Har du f.eks. en fast eller en variabel elpris aftale?

Desuden kan et månedligt abonnement til din elleverandør hurtigt blive en dyr fornøjelse. Med et abonnement på fx blot 19 kr./mdr. går du glip af 14 gratis tøjvaske*, som pengene eller kunne have gået til.
*Beregningen bygger på en vaskemaskine 9 kg på 0-5 år med forbrug 0,59 kWh./gang og en elpris på 2,2 kr./kWh inkl. transport og afgifter. Data er Sparenergi.dk.

Med et elprodukt fra Velkommen er din aftale altid med variabel elpris. Det vil sige, at dit forbrug aflæses time for time. Det sikrer dig billig el, hvis du udnytter strømmen, når den er billigst – endda selvom vi kun sælger grøn strøm baseret 100 pct. på vedvarende energikilder. Læs mere om vores favorable elaftale ved at klikke på knappen herunder:

6 fordele ved en elaftale fra Velkommen

Med en grøn variabel elaftale kan du udnytte strømmen, når den er billigst, og hermed spare penge på elregningen. Derudover er der masser af andre fordele i en elaftale fra Velkommen. Vi har opridset 6 af dem her:

✔️Variabel elpris – udnyt strømmen når den er billigst.
✔️ Grøn strøm fra vedvarende energikilder.
✔️ Personlig kundeservice.
✔️ Elpriser time for time i app’en.
✔️ Ekstra besparelser via fri adgang til Rabatunivers.
✔️ Som Velkommen-kunde er du bl.a. med til at give god energi videre og støtte Danske Hospitalsklovne med 5.000 kr. hver måned.

Vi er sammen om at skabe en grønnere fremtid – start med dit valg af elaftale.