Læsetid: 3 min.

Elvarme forbrug gennemsnit

Elvarme forbrug gennemsnit (1)

Energikrisen og prisstigningerne, som fulgte med som resultat af krisen, har skabt et stort fokus på forbruget af el blandt den danske befolkning. Regningerne til el og varme er nemlig steget, hvilket har gjort danskerne mere bevidste om at spare på deres elforbrug, så regningen ikke løber løbsk i sidste ende. Men hvad er den typiske danskers elvarmeforbrug i gennemsnit egentlig? Og hvad kan du gøre for at sænke dit elforbrug? Det er blandt nogle af de emner, som vi vil gennemgå i denne artikel.

Hvad er danskernes elvarmeforbrug i gennemsnit?

Det er ikke nogen hemmelighed, at elvarme er en af de dyre måder at opvarme din bolig på. Når du skal opgøre, hvor højt dit elvarmeforbrug i gennemsnit er, så afhænger det i høj grad af, hvor godt boligen er isoleret. Elvarmeforbruget i gennemsnit vil samtidig være afgørende for husstandens endelige elregning.

I den forbindelse er der nogle cirkatal baseret på boligens opførelsesår, som du kan anvende til at få en bedre idé om husstandens elvarmeforbrug i gennemsnit. Tallene, som tager udgangspunkt i, at der ikke suppleres med brændeovn eller luft-til-luft-varmepumpe, ser således ud:

  • Hvis huset er opført i 1940, vil boligens elvarmeforbrug i gennemsnit være omtrent 140 kWh pr. kvadratmeter.
  • Hvis huset er opført i 1960, vil boligens elvarmeforbrug i gennemsnit være cirka 120 kWh pr. kvadratmeter.
  • Er huset opført i 1980, vil boligens elvarmeforbrug i gennemsnit være cirka 85 kWh pr. kvadratmeter.
  • Er huset opført i 2000, vil boligens elvarmeforbrug i gennemsnit være i omegnen af 65 kWh pr. kvadratmeter.

Hvad med gulvvarme?

Elgulvvarme er blandt de dyreste måder at varme et rum op på, men gulvvarmen er stadig utrolig populær hos den danske befolkning. Derfor giver det god mening at tage et hurtigt kig på, hvor stort et el-gulvvarme forbrug du kan forvente at have.

Igen tages der udgangspunkt i, at elvarmen hverken suppleres af brændeovn eller luft-til-luft-varmepumpe.

  • I et hus med elbaseret gulvvarme kan elforbruget pr. kvadratmeter forventes at være mellem 60-100 kWh.
  • I en lejlighed med elbaseret gulvvarme kan elforbruget pr. kvadratmeter forventes at være mellem 100-140 kWh.

Hvor dyrt er elvarme?

Nu har vi fundet ud af, hvor højt et elforbrug der er forbundet med elvarme. I den sammenhæng er det samtidig interessant at se nærmere på, hvad det egentlig koster at benytte sig af elvarme som opvarmningsform.

Når vi skal opgøre prisen for at opvarme en bolig med elvarme, så er der flere faktorer, der har indflydelse på den endelige pris. Her skal der både kigges på kommunens elpriser og isoleringen i den enkelte bolig. Derfor varierer priserne meget fra husstand til husstand, hvilket betyder, at der kun kan gives en gennemsnitlig pris på elvarme.

I den forbindelse har Energistyrelsen oplyst, at man som familie i et hus på 130 kvadratmeter kan regne med at have udgifter for 23.500 kroner om året. Den månedlige pris vil derfor være 1.958,33 kroner.

Når vi sammenligner den årlige pris på elvarme med andre opvarmningsformer, så giver det da også et klart billede af, at løsningen er i den dyre ende. Energistyrelsen oplyser, at den gennemsnitlige udgift i et hus på 130 kvadratmeter med fjernvarme lyder på 13.200 kroner om året, mens de årlige udgifter med en luft-til-vand-varmepumpe er 8.400 kroner.

Du skal dog være opmærksom på, at der også er nogle omkostninger forbundet med etableringen af fjernvarme og luft-til-vand-varmepumpe, hvis du gerne vil skifte til en af de opvarmningsformer.

Hvor meget strøm bruger en varmepumpe?

Til trods for etableringsomkostningerne, så vil man dog på længere sigt kunne opleve at den samlede varmeregning bliver en del mindre, hvis man opvarmer sin bolig med en varmepumpe. Når det kommer til en varmepumpe og el forbrug, så kan man forvente at gennemsnitligt hus i Danmark bruger mellem 5.000 – 7.000 kWh strøm årligt. Derfor kan den endelige pris variere en del, da den i høj grad er afhængig af de aktuelle priser på el.

Det kan samtidig tilføjes, at en luft-til-vand-varmepumpe som tommelfingerregel er en god løsning, hvis man har bolig på mellem 150-200 kvadratmeter.

Hvordan kan du spare på dit forbrug af elvarme?

På trods af at elvarmen er en relativt dyr opvarmningsform, så er der dog flere måder, hvorpå du kan spare på elforbruget og dermed sænke din elregning. Det kan blandt andet gøres på følgende måder:

  • Sørg for, at boligen er velisoleret.
  • Skru ned for varmen.
  • Indstil alle termostater ens, hvis de er i samme rum.
  • Træk dine gardiner for om aftenen, og træk dem fra igen om dagen.
  • Tag nogle kortere bade, og skru samtidig ned for temperaturen på vandet.
  • Indstil din varmtvandsbeholder til 55 grader.

I denne artikel er vi blandt andet blevet klogere på, hvor stort et elvarme-forbrug danskerne har i gennemsnit og hvor dyrt elvarme er. Hvis du gerne vil vide mere om el, kan du med fordel besøge vores vidensunivers.