Læsetid: 4 min.

Det skal du vide om elpris til vinter

vinter-vindmøller

Vil du gerne vide mere om elprisernes udvikling, og især hvordan elprisen udvikler sig til vinter, så skal du læse med her. Her vil vi nemlig give dig et overblik over, hvordan elprisen til vinter udvikler sig.

Elprisens udvikling

Prisen på el er ikke konstant. Den udvikler sig faktisk hele tiden, og har du derfor en variabel elpris, kan det være en rigtig god idé at følge med i denne udvikling, så du er sikker på, at du udnytter strømmen, når den er billigst for dig.

Der er i dag rigtig mange faktorer, som kan påvirke elprisen. Blandt andet vil udbud og efterspørgsel påvirke prisen, men du vil også opleve, at vejrforhold er med til at påvirke priserne på el. Der kan derfor være udsving fra dag til dag, hvis det har været mere vindstille, end hvis det har været en blæsende dag.

Men det er ikke kun dag for dag, du kan opleve, at elpriserne varierer. Også de forskellige årstider kan føre til forskellige elpriser, og elprisen vil derfor udvikle sig fra årstid til årstid. Du kan for eksempel opleve, at din elpris vil være dyrere om vinteren end om sommeren.

Hvor meget stiger elprisen om vinteren?

Som tommelfingerregel siger man, at elprisen er dyrere om vinteren end om sommeren. Det er der flere grunde til. For det første er vi mere indenfor om vinteren, da vejret er koldere, derfor bruger vi også typisk mere strøm.

Derudover er vinteren også kendt for både at være mørk og kold, og det er to ting, der kan være med til, at elprisen skyder i vejret. Når det er mørkt udenfor, får vi nemlig ikke lige så meget naturligt dagslys ind i hjemmet i de timer, vi er hjemme om morgenen og om eftermiddagen, og derfor tænder vi lyset mere og bruger dermed mere strøm. Det kolde vejr får os til at skrue op for varmen, og det er igen med til at gøre elregningen dyrere.

Der er altså flere faktorer, der er med til at påvirke, at elprisen stiger om vinteren, og ikke mindst hvor meget den stiger, og derfor kan det også være svært at sige, præcis hvor meget elprisen kommer til at stige om vinteren.

Hvad koster 1 kWh om vinteren?

Da prisen på el er meget skiftende, kan det være svært at komme med et bud på, hvad 1 kWh koster om vinteren. Prisen på 1 kWh er nemlig afhængig af flere faktorer, som alle sammen er med til at påvirke prisen. Det er blandt andet dagsprisen, transport samt skatter og afgifter.

Da prisen på el er så skiftende, er det derfor svært at spå om en præcis elpris for en vinter og dermed også, hvad prisen på en kWh er om vinteren. Vil du gerne vide mere om prisen på 1 kWh, så læs med i vores tekst, hvor vi går mere i dybden med, hvad kWh er og koster.

Ser vi på gennemsnitsprisen for kWh, så kan vi ifølge tal fra Energistyrelsen se, at der er sket en stigning i elprisen i vinteren 2022 indtil videre. De oplyser nemlig, at prisen i december 2022 ligger på 3,2 kr./kWh. Sammenligner vi med den gennemsnitlige elpris i 2020, lå den kun på 2 kr./kWh.

Hvad kan man selv gøre, når elprisen stiger?

Som sagt, så stiger elprisen typisk om vinteren, og det ser ikke ud til, at elprisen for vinter 2022 bliver anderledes. Så selvom det kan være svært at sige, hvor meget elprisen kommer til at stige, så kan det være en god idé at tænke over, hvad du kan gøre for at spare på strømmen, så elregningen ikke bliver helt så høj ved en stigning i elpris denne vinter.

Er du en af dem, der gerne vil undgå at blive ramt af høje elregninger, hvis elpriserne stiger denne vinter, så kan det være en god idé at se nærmere på dine elapparater. Du kan for eksempel se på, om nogle af dem er ved at være så gamle, så de skal skiftes ud, og derefter udskifte dem med nye, der har et godt energimærke.

For selvom det naturligvis vil koste nogle penge på den korte bane, så vil du faktisk kunne opleve, at der er besparelser at hente på den lange bane, når du bruger elapparater, der er gode til at spare på energien.

Du kan også se på dine vaner denne vinter, og se om der er nogle steder, du kan optimere. Ser vi for eksempel på tøjvask, så er der her penge at spare, hvis du optimerer måden at gøre det på.

Det kan for eksempel være ved at huske at fylde vaskemaskinen helt op, når du vasker tøj, så du ikke skal vaske tøj lige så mange gange. Derudover kan du også overveje at vaske tøjet på lavere temperatur end normalt. Vasker du normalt på 40 eller 60 grader, så kan du overveje at skrue ned til 20 eller 30 grader og på den måde sænke elforbruget. Sidst men ikke mindst kan du også overveje at bruge tørrestativet frem for tørretumbleren, når du vasker tøj. Det vil også være med til at spare på strømmen.

Elprisen varierer også om vinteren

Ligesom om sommeren, så er elprisen til vinter også varierende. Hvis du vil undgå at bruge for meget strøm, når elprisen i vinteren 2022 er dyrest, kan du med fordel se på at tilrettelægge dit strømforbrug efter elprisens udvikling.

Hos Velkommen kan du få en variabel elpris, og med vores elpris-app kan du time for time følge med i elprisens udvikling, så du kan vente med at vaske tøj og andre ting, der bruger meget strøm, til prisen er billigst for dig.

Vil du have en variabel elaftale fra Velkommen, så klik ind på vores side, og læs meget mere om de mange fordele, du kan få ved at være kunde hos Velkommen.

Elpris om vinteren

Vi håber, at denne tekst har givet dig ny viden om elpriser og i særdeleshed om elpris i denne vinter. Husk, at du altid er velkommen til at klikke ind på vores vidensunivers, hvor vi dele viden og gode råd om el og varme.