Læsetid: 2 min.

Liberaliseringen af elmarkedet

liberalisering af elmarkedet

I 2003 kulminerede el-reformen i dansk lovgivning fra 1999, hvor alle danske forbrugere fik frit elvalg, dvs. fri mulighed for at vælge deres foretrukne elselskab. Herunder kan du læse om hvad denne liberalisering af elmarkedet havde af betydning for de danske husstande samt erhvervsdrivende.

EU’s liberaliseringsdirektiv for el fra 1996 blev gennemført i dansk lovgivning med vores el-reform i 1999. Det betød, at elleverandørerne, der tidligere havde placeret sig på en stor del af markedet med monopollignende situationer, skulle til at konkurrere om markedsandelene. Denne implementering skulle højne konkurrenceintensiteten og skabe mere favorable priser for kunderne. Et frit elvalg skulle derfor gavne de danske husstande og styrke deres forhandlingsstyrke i forhold til prisen på el.

Liberaliseringen af elmarkedet udsprang af EU’s betragtning om et frit marked, hvor markedskræfterne; udbud og efterspørgsel, og deres regulering af markedspriserne, var et led i midlet til målet om en løsning på den finansielle krise i 1980’erne.

Liberaliseringen skulle ske gennem en gradvis markedsåbning, med en fuldkommen gennemførelse i 2003, hvor der skulle være frit leverandørvalg. Dog kan liberaliseringen beskrives som en kombination af en større markedsåbning og en prioritering af den grønne omstilling. En fuldkommen åbning af det frie elmarked, var nemlig begrænset af en række reguleringer, der vægter strøm fra vedvarende energikilder samt udviklingen heraf.

Betydning for privatforbrugeren

Liberaliseringen skaber konkurrence mellem diverse elselskaber på markedet, som danner grundlag for fair priser på el til de danske forbrugere. Elprisen er dog steget siden liberaliseringen af elmarkedet. Det skyldes hverken en stigning på den rene el eller grådige virksomheder. Men el-reformen fra 1999, der favoriserer og prioritere den grønne omstilling, samt forskning i teknologi, innovation og udvikling af denne, har medført en stigende elpris. Disse omfatter en række afgifter, investeringer i grøn energi samt udgifter til energisparerådgivning.

Chart by Visualizer

Alle tal er hentet på Nord Pool Spot

Betydningen for virksomhederne

Set fra et forretningsperspektiv gjorde liberaliseringen af elmarkedet, at mange virksomheder investerede og/eller opkøbte andre energirelaterede forretningsområder, for at understøtte deres kerneområde. Samtidig udmundende liberaliseringen i flere fusioner med andre elselskaber. Kombinationen mellem et frit marked og en prioritering af strøm fra vedvarende energikilder, har gjort at elselskaberne ikke har ret meget at konkurrere om. Faktisk er det kun 19% af elregningen, som består af det rene killowatt forbrug – resten er afgifter, moms m.fl. til staten og til understøttelse af den grønne omstilling. Du kan se hvordan elregningens poster fordeler sig herunder:

Chart by Visualizer

Du kan læse mere om de energipolitiske tiltag og reformer på linket her.