Læsetid: 3 min.

Hvordan fungerer en vindmølle?

vindmoelle-closeup

En vindmølle er en af de mest udbredte former for vedvarende energi i Danmark, og den spiller en betydningsfuld rolle i kampen mod verdens mange klimaproblemer. Vindens energi omdannes til strøm – men hvordan?

Man har længe vidst, at man kunne udnytte vinden til energi. Det har man blandt andet set gennem 1000 år, ved at vindens kræfter driver sejlskibe fremad. Heldigvis er der nu udviklet en ny teknologi, som gør, at vi kan udnytte vindens energi til at omdanne vind til strøm – en vindmølle. Strømmen i Danmark kommer fra forskellige kilder, heriblandt olie, gas, kul, sol, vand og vind. En vindmølle er en vedvarende energikilde, og er et godt svar på verdens mange klimaproblemer.

Danmark er et land mere af vind end af sol, derfor har det været oplagt at bruge ressourcer på forskningen af vindmølleteknologi. Danmark er derfor også i besiddelse af flere store vindmølleparker. Der ses også husstandsvindmøller i de private hjem, der bruges som et alternativ til solcelleanlæg, men disse er dog langt fra udbredte. Det skyldes, at det blandt andet kræver en række tilladelser fra kommunen at få lov til at opsætte en vindmølle.

I gamle dage blev en vindmølle brugt til at male korn og pumpe vand, men i dag kan de udnyttes langt mere fornuftigt – nemlig til at producere bæredygtig strøm til de mange husstande.

Hvordan omdannes vindes energi til strøm?

En vindmølle er en transducer, som omdanner vindens energi til strøm. Jo højere vindhastighed, jo mere energi er der også i vinden. Derfor er de fleste vindmølleparker er placeret på vandet.

Helt lavpraktisk fungerer en vindmølle således at, vinden får vindmøllens vinger til at rotere, hvorved der dannes strøm.

Vingen på en vindmølle har en flad side, der vender mod vinden, som gør, at vindens tryk får vingerne til at rotere. Der opstår vind omkring vingen når denne drejer rundt og skær omkring luften. Vingerne sidder fast på en hoved aksel, og når vingerne roterer, så drejer akslen rundt med samme hastighed. Dog roterer de ikke med en sådan hastighed, at vi kan udnytte dem til strøm. Derfor sidder der en masse store og små tandhjul inde i gearkassen sådan, at hovedakslens omdrejninger bliver mangedoblet til omkring 1000 omdrejninger i minuttet. Med denne hastighed drejer akslen en roter med magneter rundt inde i en generator. Herved bliver der skabt vekselstrøm, på grund af seks spoler med ledninger, som sætter elektroner i bevægelse.

En vindmølle bliver tilkoblet vores forsyningsnet, som er et forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra forskellige kilder til de danske forbrugere. Dette sker gennem en række ledninger på master og kabler i jorden.

Fordele ved en vindmølle

Det kommer nok ikke bag på nogle, at den største fordel ved vindmølle energien er, at den primært er klimavenlig, og dermed ikke forurener vores jordklode. Herudover viste en beregning fra det Europæiske Miljøagentur, at de eksisterende vindmøller i 2020 kunne dække EU’s samlede forbrug af el hele tre gange. På trods af at det blæste 10 pct. mindre i 2021 end et normalt vindår, så stod vindenergi for at dække 43,6 pct. af danskernes elforbrug.

Nogle gange blæser det så meget, at vindmøllerne producerer endnu mere strøm, end hvad vi har brug for. Denne overskudsenergi kan man bruge til elektrolyse. Det betyder, at man kan fremstille CO2-neutrale syntetiske brændstoffer ved elektrolyse af vand og kuldioxid. På den måde omdannes den overskydende energi til fossile brændstoffer. Dvs. benzin, diesel og naturgas på en bæredygtig måde.

En tredje fordel ved en vindmølle er, at de kræver forholdsvis lidt plads i forhold til den mængde af elektricitet som de producerer. Samtidig er vindmølleteknologien i rivende udvikling. Vindmølleteknologien bliver større og mere effektive i takt med, at omkostningerne ved at anbringe dem falder.

Grøn strøm fra vedvarende energikilder

Grøn energi kan komme fra flere forskellige vedvarende energikilder. Hvis du udelukkende ønsker strøm fra en dansk vindmølle, tilbyder eksempelvis elselskabet Velkommen at du kan tilkøbe grøn strøm udelukkende fra danske vindmøller for kun +9 kr. om måneden.

Er du allerede kunde hos Velkommen kan du let tilkøbe produktet i din selvbetjening MitVelkommen.
Se vores guide til hvordan under Mit abonnement.

 

Kilde: https://www.dn.dk/energi/vindenergi/