Læsetid: 3 min.

Hvor kommer strømmen fra?

loop undersøger strøm

Hvor kommer strømmen fra? Det danske elnet består af flere forskellige energikilder. Det skyldes, at når energikilder producerer strøm, blandes alt strømmen sammen i elnettet. På den måde undgår vi, at strømmen går til spilde. Desuden har strøm en fysisk form, der er ens uanset, hvordan denne er produceret, og man kan derfor ikke adskille strømmen.

Hvor kommer strømmen fra?

Strømmen produceres på forskellige måder, hvor nogle er mere miljøvenlige end andre. De forskellige energikilder kan for eksempelvis være fra vindmøller, som er en yderst bæredygtig måde at fremstille elektricitet. Det skyldes, at vindmøller er CO2 neutrale, og gudskelov dækker vindkraft en stor del af vores samlede energiforbrug. Strømmen kan også komme fra centrale kraftvarmeanlæg, der primært benytter fossile brændstoffer såsom kul, olie og gas til produktion af strøm.

Der findes også decentrale kraftvarmeanlæg, der benytter alternativer til opvarmning. Dette er for eksempelvis affald og biomasse, som er mere miljøvenlige energikilder.

Elnettet i Danmark

Elnettet i Danmark er bestående af et transmissionsnet og et distributionsnet. Transmissionsnettet sørger for at transportere strømmen rundt til forbrugsområder og er essentiel for, at vi kan eksportere og importere strøm. Desuden er transmissionsnettet forbundet med vores nabolande. Derfor består elnettet i Danmark også af strøm produceret fra vores nabolande, der hyppigst bruger vandkraftværker til produktion af strøm. Vandkraftværkerne er endnu et bæredygtigt alternativ til produktion af el.

Vil du vide mere om vandkraftværkerne kan du læse vores artikel Vandkraftværker.

Distributionsnettet er det net, der kæder forbrugerne sammen med transmissionsnettet. Dette fungerer som strømmens landeveje og stikveje, og man er som forbruger direkte tilsluttet det distributionsnet, der ejes af det lokale netselskab. Det er derfor netselskabet, der har ansvaret for, at dit TV tænder, når du trykker på stikkontakten.

Miljødeklarationen i 2022

Energinet lancerer hvert år en miljødeklaration, der viser miljøpåvirkninger ved det danske elforbrug. Nedenfor kan du se hvordan produktionsmixet har fordelt sig i 2022:

Chart by Visualizer

Den grønne strøm

Du kan ikke være sikker på, at strømmen der kommer ud af lige præcis din stikkontakt er grøn strøm. Det skyldes som ovennævnt, at alt strøm der produceres blandes sammen i elnettet. Når der forbruges mere strøm end der produceres, så dækkes dette forbrug ved import af strøm fra nabolandende. Omvendt når der forbruges mindre end der produceres, så eksporteres det overskydende produktion af strøm.

Når vi siger, at alt vores strøm stammer 100% fra vedvarende energikilder, så betyder det, at vi indkøber en mængde certifikater for strømmen, der svarer til alle vores kunders samlede strømforbrug fra 100% vedvarende energikilder. Hvis vi kunne få alle til at tage dette valg, ville strømmen i de danske virksomheder og husstande med tiden blive 100% grøn.

2 forskellige prisområder

Når du kaster et blik over en elleverandørs hjemmeside, ser du typisk et priskort for henholdsvis øst- og vest for Storebælt. Der en lille prisforskel afhængig af om du skal have leveret el øst eller vest for Storebælt. Det skyldes, at vi har flere vindmøller og hele vindmølleparker i Vestdanmark, hvorfor afstanden fra produktion til husstand er kortere. Da hele 45,6% af det danske elforbrug udelukkende er dækket af vedvarende energi, vil udgifterne til transporten af el være lavere, og samtidig vil det nedsætte behovet for kabelforbindelser.