Læsetid: 2 min.

Forskellen på elpriserne i sommer- og vinterhalvåret

Forskellen-på-elpriserne-i-sommer-og-vinterhalvåret

Elpriserne er en uforudsiglig og foranderlig faktor som hele tiden er under udvikling. Det skyldes, at der er mange faktorer som påvirker elprisen, blandt andet udbud og efterspørgsel, udviklingen i den grønne omstilling, vejrforholdene osv. Derfor vil du også opleve en forskel på din elregnings størrelse om vinteren i forhold til om sommeren.

Tidsdifferentierede tariffer

Det er helt naturligt, at elregningen vil stige i de mange danske hjem når vi træder ind i vinterperioden (oktober-marts). Det skyldes, at vi befinder os mere inden døre på grund af det kolde vejr. Samtidig indtræder de mørke vinteraftner langt tidligere, hvorfor vi i højere grad får brug for belysning. Det kolde vejr, gør også at vi skruer betydelig mere op for varmen derhjemme. Dette er altså bare nogle af grundende til, at elregningen bliver dyrere.

I takt med, at mere og mere af vores forbrug dækkes af vedvarende energikilder, stiller det nye krav til elnettet når forbrug og produktion skal mødes. Derfor er der for nyligt indført tidsdifferentierede tariffer. Det skyldes, at man i fremtiden kan forvente en større investering til udbygningen af elnettet, som vil få tarifferne til at stige. Tidsdifferentierede tariffer betyder, at man betaler mest for transporten af strømmen når elnettet er mest belastet – og omvendt. Man betaler derfor en kWh pris helt ned på timeniveau. Med de nye tariffer bliver elkunder, som bruger strømmen på en fornuftig måde, nemlig belønnet med en lavere variabel pris per kilowatt-time.

Da efterspørgslen efter strøm er højest om vinteren i tidsrummet 17-20, er strømmen altså også meget dyrere i dette tidsrum og denne periode. I den forbindelse vil strømmen være billigere på alle andre tidspunkter. Derfor ser man en betydelig forskel på elpriserne i henholdsvis sommer- og vinterhalvåret. Når dagene er lange, lyse og lunefulde om sommeren vil man helt automatisk bruge langt mindre strøm. Dette ligger samtidig et mindre pres på elnettet, hvorfor den variable pris per kilowatt-time er lavere.

Den varierende kWh timepris er gældende for elkunder med en fjernaflæst elmåler og en variabel prisaftale med elleverandøren. Det gælder derfor ikke hvis man har en fast prisaftale med sin eludbyder.

Vejret gør også en forskel

Selvom strømmen er billigere om sommeren, da elnettets belastning er langt mindre i denne periode, så er der stadig andre faktorer, som kan få elpriserne til at stige. Det er blandt andet vores vejrforhold, som vi så i sommeren år 2018. I denne periode  var ekstrem tørke og vindstille i ellers så blæsende Danmark. I denne periode skød elpriserne i vejret. Dette skyldes, at vindmøllerne står for en stor andel af den samlede strømproduktion, som solceller ikke kan opmåle.