Læsetid: 3 min.

Elafgiften skaber social ulighed

Vindmoeller_vedvarende_energi_elafgift

Sænk skatten på strøm efter prischok. Elafgiften skaber social ulighed. Sådan lyder det fra Lars Aagaard, adm. dir. i Dansk Energi.

Hvordan imødekommer regeringen høje elpriser i 2022?

Regeringens nylige udspil har fokus på de store prisudsving for energi. Politikere ønsker at sænke elafgiften i bidder frem mod 2030, til gavn for at lette de private forbrugeres elregning. Som reaktion på det store prischok i markedet, vil regeringen i første omgang skære en stor bid af elafgiften i 2022. Her vil de sænke den fra 0,90 kr. til 0,71 kr. pr. kWh. Det skyldes et forecast om elprisernes scenarie for første halvår af 2022. Flere eksperter estimerer en yderligere stigning i elpriserne i 2022, hvor historisk høje priser i markedet vil gøre sig gældende. Det er til dels baseret på, at efterspørgslen først vil møde udbuddet, når en større udbygning af vedvarende energi etableres.

Det er dog svært at estimere en eksakt prognose for elprisernes scenarie, givet Coronakrisens udfald, hvor efterspørgselsfaktorer er en væsentlig determinant herfor. Desuden afhænger elprisen af en række andre faktorer såsom vejret og andre variabler i markedet. En præcis udtalelse om elprisernes resultat i 2022 er derfor usikker.

Hvordan rammer elafgiften skævt?

I en nylig udtalelse fra Lars Aagaard, adm. dir. i Dansk Energi, pointerer hvordan regeringen bør sænke elafgiften i et hug, for at værne om de danske værdier om social lighed og bæredygtighed. Konkurrence intensiteten på elmarkedet er høj og det kommer de danske privatforbrugere til gode. Dog er vi det land med en af de højeste elafgifter i Europa, hvorfor elregningen er høj samlet set. Uanset indkomstniveau betaler alle lige meget for en kWh og afgifterne hertil. Det betyder, at den store familie som alt andet lige må have et større forbrug af strøm, vil rammes endnu hårdere. Særligt for forbrugere med naturgas, vil elregningen blive en stor post på budgettet. Det skyldes, at prisen på naturgas er størst stigende.

Som et middel til målet om større social lighed har regeringen afsat en pulje på 100 mio. kr. Kommuner kan søge finansiel støtte heri, til at dække de højere udgifter på varmeregningen for de mest økonomisk udsatte, herunder pensionister og kontanthjælpsmodtagere. Denne pulje er dog primært berettiget til fossil energi. Det skaber dog ubalance for værdier om klimavenlighed og social lighed på lang sigt.

Prisen på fossile brændstoffer er høj og udleder desuden en stor mængde CO2. Lars Aagaard betoner regeringens varmepakke som kortsigtet. Her understreger han hvordan regeringen i stedet bør sænke skatten på strøm til gavn for bæredygtigheden. Når den grønne strøm bliver billigere, bliver det mere attraktivt for forbrugere at skifte væk fra de fossile brændstoffer. Forslaget udspiller sig som et strategisk skift fra en korttidsorienteret tilgang til en strukturel ændring, der gavner bæredygtighed og social balance på længere sigt.

Hvordan kan den sociale lighed understøttes?

De økonomiske vismænd har gentagne gange foreslået hvordan elafgiften bør erstattes med en lille stigning i indkomstskatten, for at skabe større social ækvivalens. Altså at elafgiften inkorporeres i skattetrykket. Da skattetrykket er reguleret af indkomstniveauet, vil ressourcestærke forbrugere betale en større del af elafgiften, hvoraf de økonomiske vismænd peger på større social retfærdighed. Dog ligger de vægt på hvordan dette forslag klassificeres som et alternativ til elafgiften, og at elafgiften helt optimalt bør afskaffes.

 

Kilde: Danskenergi.dk/debatindlaeg/saenk-skatten-paa-stroem-efter-prischok?