Gør din streamingoplevelse bedre

6 hurtige tips

6 hurtige tips til at forbedre din streamingoplevelse på Netflix

Vi går de koldere og mørkere måneder i møde, hvor det kan være hyggeligt at holde varmen foran pejsen i selskab med gode serier eller film. Da Netflix er blandt de mest populære streamingtjenester, giver vi dig derfor vores tips til, hvordan du får mest ud af dit abonnement.

  1. Brug Netflix-koder til både at skabe overblik og prøve noget nyt
    I takt med, at du ser film og serier på din konto, skræddersyer Netflixs algoritme din forside til din smag – og selvom det kan være meget fint nogle gange, er der andre tidspunkter, hvor du måske kan synes, det begrænser dig lidt. Hvis du har lyst til at få en oversigt over alt det, der findes på Netflix, vil en god start være at stifte kendskab med streamingtjenestens kategorier.

    De mange titler bliver nemlig delt op i overordnede og mere specifikke kategorier, som alle får hver deres talkoder (komedier findes fx under 6548, men hvis du udelukkende er interesseret i sportskomedier, skal du i stedet bruge koden 5286). Der er endda en kategori til skandinaviske film (9292), hvor du naturligvis vil kunne finde danske film, hvis du er interesseret i dem. Du kan finde en opdateret oversigt over kategorierne her, men vær opmærksom på, at kategorier for ’foreign’ film og serier er lavet til Netflix’ engelsktalende brugere og derfor ikke virker i Danmark.

  2. Når du har fundet en relevant kode, kan du bare sætte den ind efter sidste bindestreg i linket: https://www.netflix.com/browse/genre/

  3. Sortér efter udgivelsesår eller alfabetisk rækkefølge
    Hvis du streamer gennem en web-browser, kan du sortere forskellige titler efter udgivelsesår eller i alfabetisk orden, så du kan få lidt nemmere ved at finde det, du leder efter. Denne funktion kræver, at du er inde på en af Netflix’ kategorisider (se tip 1). På disse sider er der øverst til højre et lille ikon med fire prikker, hvor du kan trykke for at få valget mellem at sortere titlerne efter 1) hvad Netflix anbefaler til dig, 2) udgivelsesår så de nyeste titler er øverst, 3) alfabetisk rækkefølge (både fra A – Z og den anden vej).

  4. Ryd op!
    Over tid kan man nemt få samlet en del titler sammen under sin ’Fortsæt med at se’-liste, så hvis du har mistet overblikket over, hvad du rent faktisk gerne vil fortsætte med, skulle du måske til at rydde lidt op i listen? Hvis du vil det, skal du bare gå ind under ’konto’, så videre til ’min profil’ og afslutningsvist ’streamingaktivitet’. Her kan du se, alt hvad du har streamet – og ved at trykke ved de små krydser til højre for titlerne, kan du slette dem fra din historik

  5. Udover at få ryddet lidt ud, kan du også bruge denne funktion til at slette titler, som du ikke vil have Netflix’ algoritme til at basere sine anbefalinger på.

  6. Lær tastaturgenvejene, hvis du ikke allerede kan dem
    Når du streamer på din computer, kan musen få en lille pause, hvis du bare skal udføre nogle af de mest almindelige handlinger. Dem kan du nemlig klare udelukkende ved brug af dit tastatur:

    • Når du skal pause eller afspille din yndlingsserie, kan du nøjes med at trykke på mellemrumstasten.
    • Vil du skrue op eller ned for lyden, bruger du bare op/ned-piltasterne.
    • Du kan streame i fuld skærm ved at trykke F og komme ud af den tilstand ved at trykke på escape-tasten
    • M-tasten kan bruges til at styre, om afspilningen skal være lydløs eller ej.
    • Højre- og venstrepiltasterne kan bruges til at spole frem og tilbage (et enkelt tryk på tasten tager dig 10 sek. frem eller tilbage i handlingen).

  7. Du kan ændre underteksterne
    Er du træt af hvordan underteksterne ser ud? Det kan du faktisk helt selv gøre noget ved. Ved at gå ind på konto, som du finder under det lille ikon i højre hjørne. Herefter scroller du lidt ned og finder ’profil og forældrekontrol’, herinde kan du klikke på ’underteksters udseende’, hvor du kan ændre skrifttypen, farver, skriftstørrelsen og endda tilføje en baggrund til dine undertekster.

  8. Brug den rigtige browser
    Valget af browser spiller faktisk også en rolle for din streamingoplevelse, hvis du ser Netflix fra computeren. Hvad enten du har en Mac og bruger Safari, eller om du har en Windows og bruger Internet Explorer så ty ikke til andre alternative browsere. De ovenstående browsere viser faktisk Netflix i en bedre opløsning end for eksempel Google Chrome.

God streaming fra os til jer!

Ring mig op

Kunne du tænke dig et godt tilbud?

Har du brug for hjælp til din bestilling, så lad os ringe til dig.